print logo

Byudvikling i Tingbjerg

 

Frem til 2025 skal bydelen Tingbjerg gå fra at være et udsat boligområde til et attraktivt og naturskønt område med blandede boliger og familier. Vi tager til Tingbjerg og ser, hvordan bydelen ser ud nu og hører om de ambitiøse byudviklingsplaner, der blandt andet betyder opførelsen af 1000 nye private boliger.

Deltagerliste (opdateret 05.09.2019)

Fotoreportage

 

Luk fuld beskrivelse

I en grøn lomme i det nordøstlige København lige opad Utterslev Mose ligger boligområdet Tingbjerg, der i dag måske er mest kendt for at være på listen over ghettoområder i Danmark.

Men det skal en igangværende byudviklingsplan lave om på, så bydelen fremover kan blive kendt for det, den også er: et boligområde tæt på byen og midt i naturen med arkitektoniske og bymæssige kvaliteter og godt fællesskab.

Tingbjerg Byudviklingsplan sætter en fælles retning for byudviklingen i Tingbjerg fra 2018-2025 og er udarbejdet i et samarbejde mellem boligorganisationerne fsb og SAB v. KAB samt den private ejendomsudvikler NREP for i fælleskab at udvikle det, som Tingbjerg mangler – nemlig private boliger til en bred gruppe af familier.

Planen har fem overordnede spor:

1. Bedre forbindelser til naturen og byen, 2. Nye private boliger mellem husene, 3. Udvikling af uderum, 4. Udvikling af Ruten og 5. Nytænkning af de kommunale institutioner.


Byudviklingsplan med 1000 nye private boliger i Tingbjerg

Formålet med tiltagene er, at Tingbjerg får et løft og bliver en blandet og mangfoldig bydel med forskellige boligtyper og nye faciliteter og muligheder for nuværende og kommende beboere.

Det inkluderer blandt andet opførelsen af ca. 1000 nye private boliger, nye byrum/grønne uderum og nye forbindelsesstier i området. Der arbejdes desuden på opførelse af ca. 500 nye private boliger bl.a. på Ruten.

Tag med til Tingbjerg og hør fsb og NREP fortælle om det igangværende arbejde med at kvalificere de byggefelter, der er peget på i Byudviklingsplanen, og som der arbejdes på som oplæg til lokalplanen.

I udstillingslokalet ser vi en arbejdsmodel, der viser fortætningen af Tingbjerg med de nye boligtyper samt de øvrige udviklingsinitiativer for bydelens børneinstitutioner, infrastruktur og fællesskaber.

Derefter går vi en tur i området og ser, hvor de nye boliger og projekter placeres. Blandt andet skal vi se nogle af de haverum, hvor de nye bebyggelser skal placeres samt nybyggeriet Bygården, der forventes færdigt til december og består af 35 familieboliger fordelt på 16 lejligheder og 19 rækkehuse, nye butikker og et beboerlokale.

I arrangementet deltager: Lone Zeeberg Nielsen, bygge- og udviklingschef i fsb, Lisbeth Vestergaard, projektleder i fsb / byg, Anders Berg Sørensen, ejendomsudvikler i NREP og Mahad Farah, udviklingschef i Innovater A/S, der opfører det nye byggeri på Bygården.


Tingbjerg Byudviklingsplan 2018-2025

Byudviklingsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem fsb, SAB v. KAB og NREP. Planen bygger videre på en strategiplan for udvikling af Tingbjerg, som de to boligorganisationer udarbejdede i 2015 i samarbejde med Københavns Kommune. Byudviklingsplanen har samtidig til formål at danne grundlag for, at Københavns Kommune, i dialog med NREP, fsb og SAB v. KAB, kan udarbejde et lokalplansforslag for hele Tingbjerg, der forventes at foreligge i begyndelsen af 2020. Læs hele byudviklingsplanen her


Illustration/visualisering af gårdrum: SLA
Visualisering - drone: Innovater

Arrangementet er lukket for tilmelding. Hvis du ønsker at komme på venteliste, så send en e-mail til Shuki Foighel på sfo@byensnetvaerk.dk

Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400,- DKK ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os.

 



Program

  • 15:00 Velkomst v/ Byens Netværk
  • 15:10 Introduktion til planerne for Tingbjerg v/ Lone Zeeberg Nielsen, fsb og Anders Berg Sørensen, NREP
  • 16:00 Byvandring i området med forskellige nedslag v/ fsb og NREP. Vi fordeles i 3 grupper
  • 16:45 Besøg i nybyggeri Bygården v/ Mahad Farah, Innovater A/S
  • 17:00 Netværk og en forfriskning
  • 17:30 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

05/09 2019 15:00 - 17:30

Adresse

Ruten 20
2700 Brønshøj

Deltagerantal

40

Mødested

Vi mødes foran udstillingslokalet på Ruten 20 (del af butikstorvet). BEMÆRK AT DER PÅ BUTIKSFACADEN STÅR DYRUP

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Henriette mobil: 23344601

Praktisk information

Dato og tid

05/09 2019 15:00 - 17:30

Adresse

Ruten 20
2700 Brønshøj

Deltagerantal

40

Mødested

Vi mødes foran udstillingslokalet på Ruten 20 (del af butikstorvet). BEMÆRK AT DER PÅ BUTIKSFACADEN STÅR DYRUP

Kontakt

kbe@byensnetvaerk.dk
Henriette mobil: 23344601

footer image byens netværk