Hvordan får man grønne fællesskaber til at blomstre i boligselskaber? Hvordan skaber vi nye byrum, som overrasker og indbyder til ophold, snak og udeliv? Og hvordan kan terrorsikringen af vores byrum gøres pænere og skabe nye funktioner? Det kan du blive klogere på, nå TagTomat inviterer indenfor i deres showroom på Nørrebro til en eftermiddag med fokus på grønne fællesskaber og udviklingen af en grøn by.
Hvordan gør vi vores byer grønnere og skaber mangfoldige fællesskaber?
TagTomat har lavet massevis og mangfoldige grønne projekter, og hjulpet et utal af grønne fællesskaber med at blomstre - dette tæller alt fra skolehaver og grønne fælleshaver i boligforeninger, i parker og på herberger til kontorindretninger med grønne vægge med luftrensende planter og terrorsikring med merværdi i byens rum.
De gør en dyd ud af at skabe debat og dialog omkring indretningen af byens rum, hvad enten det er med “Terrorsikring med merværdi” eller “Parkeringshaver” på gader og stræder, eller når de eksempelvis indretter Redmolen i Nordhavnen som en stor blomstereng.
Nu inviterer TagTomat os indenfor i deres showroom til en eftermiddag om grønne fællesskaber og nytænkende byrum, hvor vi sammen bliver klogere på, hvordan man designer, udvikler og bygger løsninger, som gør byen grønnere.
Undervejs i arrangementet kan du vælge mellem 2 miniworkshops:
Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400,- DKK ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os.
Dato og tid
21/08 2018 15:00 - 17:30
Adresse
Jagtvej 59
2200 København N
Deltagerantal
45
Mødested
Arrangementet finder sted i TagTomats Showroom på Nørrebro
Kontakt
mvs@byensnetvaerk.dk
Mathilde 23450221