Amaliegaarden - Restaurering af historiske københavnerpalæer

Vi gentager besøget i Amaliegade i Frederiksstaden, hvor 3 palæer netop nu restaureres efter alle kunstens regler og omdannes til liebhaverlejligheder med privat rokokohave.

Fotoreportage

35 liebhaverlejligheder bliver resultatet, når restaureringen af Amaliegaarden, der består af tre palæer fra 1750’erne med tilhørende bag- og sidebygninger, er tilendebragt i starten af 2018. Det er Seguro Management, der sammen med deres amerikanske partner og Pensionskassen Pensam, står som bygherre og for udviklingen af ejendommen i tæt samarbejde med Poul Schülein og Arkitema Architects.

Amaliegaarden blev oprindelig bygget som private boliger til velhavende borgere. I 1750 opføres det søndre forhus i rokokostil af hofbygmester Nicolai Eigtved. I 1755 opfører generalbygmester Lauritz de Thurah det nordlige forhus som sin private bolig. Stilen er senbarok med rigt dekoreret facade og voluminøst mansardtag.

I 1787 køber Dronning Juliane Marie de Thuras palæ og opretter “Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse”. I 1889 er pladsen blevet for trang og det midterste palæ, tegnet af Joseph Guione, opføres som tilbygning. I 1804 inddrages også Eigtveds bygning til Fødselsstiftelsen. I de følgende år foregår op mod en tredjedel af Københavns fødsler her.

I 1910 flytter Fødselsstiftelsen til Rigshospitalet, og bygningerne overgår til staten, der de sidste 100 år har brugt dem til offentlige kontorer – senest for Ankestyrelsen. Nu tilbageføres de tre palæer og tilhørende bygninger til dets oprindelige formål.

Som hofbygmestre for Kong Frederik den Femte har Nicolai Eigtved og Lauritz de Thurah begge sat betydelige aftryk på dansk bygningskunst. Nicolai Eigtved var datidens stjernearkitekt og indførte rokokostilen i Danmark. Han stod bag planlægningen af hele Frederiksstaden, og han tegnede bl.a. også Amalienborg, Christianskirken, Marmorbroen, Frederiks Hospital (nu Designmuseum Danmark) samt et utal af slotte og palæer.

Lauritz de Thurah var også en stor arkitekt og opførte bl.a. Vor Frelsers Kirke, Eremitageslottet, Vor Frue Kirke (brænder 1807 ved englændernes bombardement) og utallige palæer, pavilloner, slotte, klostre mv.

Som arkitekt på ombygningen af Amaliegaarden har Arkitema fået til opgave at føre arven fra de to hofbygmestre videre i transformationen tilbage til det oprindelige udtryk. Både Amaliegaarden og haven har fredningsstatus, men det har sat sit præg på nuværende planløsninger og materialer, at bygningerne i mange år har været brugt til kontorer. Derfor ”skrælles lagene nu af” for at komme tilbage til det originale. Arkitekterne genskaber bl.a. de oprindelige rumhøjder og genetablerer vindueshuller, som har været muret til. De nuværende skillevægge, som er blevet etableret gennem årene, vil også blive afløst af døre for at genskabe de oprindelige rumforløb.

”Der er tale om et helt særligt nichearbejde, hvor vi transformerer bygningsarv, som kan genanvendes på en ny måde. Vi kombinerer de oprindelige løsninger med nye elementer som fx køkkener. Nutidens tiltag gør, at de gamle palæer bliver brugbare for samtiden… Vi skal bevare mest muligt af de gamle materialer og det gamle håndværk. Det, vi er nødt til at til at føje til af nyt, bliver gjort ud fra de gamle håndværksmetoder i det kan omfang det kan lade sig gøre rent økonomisk og sikkerhedsmæssigt,” har Poul Schülein, Seniorpartner i Arkitema og tidl. Kgl. Bygningsinspektør, tidligere udtalt.

Tag med på den spændende rundvisning i Amaliegaarden og rokokohaven og hør om den omfattende ombygning og restaurering.

Se evt mere på www.amaliegaarden.com