Kom og se tilblivelsen af det nye fuldautomatiske p-anlæg i BLOX, hør om teknologien bag anlægget og om kompleksiteten i byggefasen, når vi går under jorden sammen med Realdania By & Byg og Züblin.
16 meter under jorden er det dybeste punkt under BLOX. Her er et P-anlæg i tre etager blevet etableret. Med plads til 350 biler, kommer det fuldautomatiske anlæg til at aflaste områdets overfladparkering.
Anders Brüel, projektleder i Realdania By & Byg, og Claus Baumann, projektchef i Züblin, tager os med under jorden.
Med en fuldautomatisk løsning undgår bilisterne selv at skulle køre bilen ned i parkeringskælderen. Bilen bliver i stedet kørt ind i en bilelevator, hvorefter den automatisk bliver parkeret.
De fuldautomatiske p-anlæg findes mange steder i udenlandske storbyer. De er populære, fordi de er pladsbesparende, fjerner overfladeparkering og skaber større tryghed hos brugerne. Også i Danmark er der flere fuldautomatiske anlæg. Realdania By & Byg har til eksempel bygget et tilsvarende anlæg i Dok1 i Aarhus med en kapacitet på 1.000 p-pladser.
Med den fuldautomatiske løsning får du meget parkering på lidt plads. I BLOX er der tre etagers parkering, med tre lag parkering på hver etage.
Ved at fjerne parkerede biler fra gadeniveauet, bliver der bedre plads til de bløde trafikanter. Og især bliver det muligt at skabe de nye, udendørs opholdsrum. Udførelsen af kælderen under BLOX har været særlig krævende. Både fordi kælderen ligger klods op af havnebassinet og er påvirket af et konstant vandtryk, og fordi udgravningen er foregået omkring den eksisterende vej, hvor 25.000 biler dagligt passerer.
BLOX
BLOX er et af tidens markante byggerier og udviklingsprojekter i København. Byggeriet har været i gang siden 2006 – i slutningen af 2017 forlader entreprenørerne BLOX og i foråret 2018 er bygningen klar til indvielse.
Turen arrangeres i samarbejde med Dansk Arkitektur Center, Realdania By & Byg og Züblin. Turen er gratis for Byens Netværks medlemmer. Du kan læse mere om turen her.
Fotos og rendering: Realdania.
Dato og tid
21/03 2017 15:30 - 21/01 2017 18:00
Adresse
Fæstningens Materialgård Bygning A, Frederiksholms Kanal 30
1220 København K
Deltagerantal
25
Mødested
BLOX’ showroom, Fæstningens Materialgård, Bygning A, 2 sal.
Kontakt
mvs@byensnetvaerk.dk
23450221