print logo

Folkemøde 2017


Oplev Folkemødet sammen med dit netværk, når vi tager på 1-dagstur til Bornholm. Vi fylder en bus og besøger den årlige begivenhed, som fejrer dialogen om samfundets muligheder og udfordringer.

Reportage
Forslag til relevante arrangementer på Folkemødet

Oplev demokrati under åben himmel ved hele Danmarks festival om samfundets muligheder og udfordringer, når Folkemødet afholdes på 7. år i den nordbornholmske havneby, Allinge på Bornholm d.15. -18. juni 2017.

Er du nysgerrig på at opleve begivenheden sammen med tværfaglige netværkskolleger, så har du nu muligheden, når vi fylder en bus og tager på en 1-dagstur til Folkemødet.

Hele Danmarks politik-festival
Folkemødet i Allinge er en unik platform med åbne debatter, hvor politikerne møder borgere, erhvervsfolk og organisationer under uformelle former. Folkemødet skaber rammerne for udviklingen af det danske demokrati – også den del, der ligger udenfor Folketingssalen.

Folkemødets rygrad er de mange events, som politiske partier, erhvervsorganisationer, virksomheder, foreninger og borgere arrangerer. Der er taler, debatter, seminarer, workshops, netværksarrangementer, dialogmøder, samtalemiddage osv. og mange af dem har store navne på deltagerlisten.

Byggebranchen på Folkemødet
Byggebranchen er efterhånden også godt repræsenteret på Folkemødet, som byder på mange spændende debatter om fx innovation i byggeriet, bæredygtig byudvikling og energirenovering, og som giver muligheden for at vejre morgendagens tendenser og fokuspunkter fra debatdeltagerne.

Folkemødets popularitet er stødt stigende og er en årlig påmindelse om, at det åbne danske demokrati er værd at værne om og påskønne – og at det personlige møde og den direkte og personlige kommunikation stadig slår alle andre kommunikationsformer.

Forslag til relevante arrangementer
Der er tusindvis af arrangementer på Folkemødet, så for at gøre det overskueligt, har vi lavet et en oversigt over relevante arrangementer på dagen, som vi tænker kunne interessere jer. Det kunne fx være "Inkluderer fremtidens storbyer alle?", Smart City - hvor er de grønne gevinster?" eller "Disrupted? Fremtidens beskæftigelse i digitaliseringens tegn". Hvis du selv ønsker at sammensætte dit helt eget personlige program, kan du også klikke her.

Vi slutter turen af med en fælles netværksmiddag på Nordbornholms Røgeri, hvor vi sammen vil evaluere dagens mange oplevelser.

Pris for medlemmer af Byens Netværk: Kr. 1495,- ekskl. moms.
Pris for ikke-medlemmer: Kr. 2095,- ekskl. moms.

Prisen tur-retur inkluderer: Bus, broafgift, sejltur Ystad-Rønne, middag på Nordbornholms Røgeri, en uforglemmelig oplevelse og en hyggelig dag. 

Tilmelding er bindende. Turen gennemføres ved min. 25 deltagere.

Fotos:
Cirkuspladsen og Domen & gæster: Joshua Tree Photography.
Øvrige fotos: Byens Netværk.



Program

  • 06:15
    Afgang med bus fra Strandgade 27B, København
  • 08:00
    Ankomst til færgen. Vi stiger af bussen og går om bord
  • 08:30
    Med færge Leonora Christina: Ystad - Rønne
  • 09:50
    Ankomst til Rønne Havn, bus videre mod Allinge
  • 10:50
    Ankomst med bus til Allinge
  • 11.00
    Deltagelse i Folkemødet. Vi forbereder en liste over relevante arrangementer, som kan være interessante at deltage i.
  • 18:45
    Vi mødes ved Nordbornholms Røgeri
  • 19:00
    Netværksmiddag Nordbornholms Røgeri, Kæmpestranden 2
  • 21:00
    Afgang med bus fra Allinge
  • 22:00
    Ankomst til færgen. Vi stiger af bussen og går om bord
  • 22:30
    Afgang med færge Leonora Christina: Rønne-Ystad
  • 23:50
    Ankomst til Ystad. Bus hjem til København
  • 01.30
    Ankomst med bus til Strandgade 27B, København K.

Praktisk information

Dato og tid

16/06 2017 06:15 - 17/06 2017 01:30

Adresse

Strandgade 27B
1401 København K

Deltagerantal

50

Mødested

Bussen kører fra pladsen foran Dansk Arkitektur Center i Strandgade på Christianshavn

Kontakt

hsl@byensnetvaerk.dk
23344601

Praktisk information

Dato og tid

16/06 2017 06:15 - 17/06 2017 01:30

Adresse

Strandgade 27B
1401 København K

Deltagerantal

50

Mødested

Bussen kører fra pladsen foran Dansk Arkitektur Center i Strandgade på Christianshavn

Kontakt

hsl@byensnetvaerk.dk
23344601

footer image byens netværk