Bygningsstyrelsen facaderenoverer Overformynderiet

Overformynderiet - hvis formål var at forvalte umyndige og bortblevne personers formuer - blev opført i 1937 som en provokatorisk funktionalistisk jernbetonbygning i Københavns gamle middelalderby over for Holmens Kirke.

Bygningen blev opført af to af dansk funktionalismes pionerer, arkitekten Frits Schlegel og ingeniøren Ernst Ishøy. Bygningen blev opført som en skeletkonstruktion i jernbeton. Jernbetonen var tidens absolut mest moderne materiale. Den repræsenterede begyndelsen på industrialiseringen af byggeriet, og den havde en række konstruktive evner, som tillod helt nye former og store frie spænd.

Husets grundplan har form som et parallelogram, hvorover der er rejst en skeletkonstruktion med søjler og dragere i seks etager, der sammen med installationernes placering i dækkenes hulrum giver muligheder for en fleksibel kontorindretning. Femte etage er tilbagetrukket, så der er dannet en tagterrasse mod Holmens Kanal, mens sjette etage er trukket tilbage på alle sider.

Det var oprindeligt tanken, at felterne i udfyldningsmurværket mellem søjlerne skulle være pudsede for at give huset en industriel karakter, men bygherrens økonomiske interesser i marmorudvinding i Grønland medførte, at marmor - stik imod arkitektens vilje - blev anvendt som facadebeklædning. Huset fik på den måde et mere eksklusivt udtryk end den industrielle karakter, som Schlegel oprindeligt havde planlagt. På trods af marmorbeklædningen opfattede mange funktionalismens mere enkle og knappe form som en provokation, men Schlegel insisterede på at bruge det moderne, funktionalistiske formsprog:

”Vi maa bygge paa samme Maade i Overensstemmelse med vor Tid og med Tidens Strømninger, og det kan ikke være kunstnerisk forsvarligt at paaklistre Huse en ydre tilfældig valgt Stilart”.

Flere andre af funktionalismens nybyggerier blev i 1930’erne skældt ud for ikke at tage hensyn til deres omgivelser. Siden er de blevet en del af den danske bygningsarv.

Bertelsen & Scheving Arkitekters restaurering af facaden består blandt andet i at pille hver af de 4 meter høje søjler ned og erstatte dem - det løber i alt op i tre kilometer søjler! Formålet har blandt andet været at fremhæve Schlegels klare linjer i facaden og lade den grønlandske marmor tale for sig selv.

Det er med andre ord en radikal kur, der griber igennem hele byggefysikken. Husets udtryk bliver restaureret tilbage til den oprindelige stripped classicism, mens bygningsmassen er domineret af nye byggeteknologier.

Overformynderiet repræsenterer et nyt restaureringsemne, nemlig vores nyere bygningshistorie, der er præget af en lyst til at eksperimentere. Det har ført til konstruktivt spændende – men ofte komplicerede – bygninger, der ikke alene kan håndteres med et moderne materialekatalog og metoder, men vil kræve, at der udvikles nye metoder, der kan sikre bygningerne en fremtid både miljømæssigt, bygge- og isoleringsteknisk.

For at løse nogle af de samme problemer, som Schlegels konstruktører kæmpede med dengang, har det været nødvendigt at udtænke en helt ny måde at isolere på. Bertelsen & Scheving Arkitekter har ved hjælp af samarbejdspartnere fundet frem til et østrigsk udviklet isoleringsmateriale, hvor der er tilsat opskummet glas. Det betyder at de hulrum i huset, der tidligere har skabt kondensproblemer, nu bliver udfyldt med en glaskuglearmening, der bryder kuldebroen mellem inde og ude, og derved undgår man kondens inde i konstruktionerne og efterfølgende korrosion og andre skader.