print logo

Carlsberg Byen og Carlsberg Station


Kom med Byens Netværk når vi besøger Carlsberg Byen – området i København med en farverig og vigtig kulturhistorie bag sig og en spændende og omdebatteret fremtid foran sig.

Reportage

Carlsberg blev grundlagt af den visionære brygger Jens Christian (J.C.) i 1847. For at få mere plads og ikke mindst rent brygvand, flyttede han familiebryggeriet fra Brolæggerstræde i indre København til Valby bakke. Her var der rigeligt med vand, for det løb ud af skrænten i forbindelse med anlægget af jernbanen til Roskilde. Således grundlagde J.C. Jacobsen et industrielt bryggeri, der blev opkaldt efter bryggeriets placering på et "bjerg" og hans eneste søn Carl: Carlsberg.

Carl Jacobsen blev brygger ligesom sin far og farfar, og i 1880 byggede han sit eget bryggeri ved siden af det, han havde forpagtet af sin far. I perioden 1881 - 1886 havde far og søn uoverensstemmelser om blandt andet produktionsmetoder, hvilket medførte, at Carl Jacobsen i 1882 åbnede et nyt bryggeri under navnet Ny Carlsberg. Samtidig ændrede J.C. Jacobsen navnet på sit bryggeri til Gamle Carlsberg.

Gennem årene bidrog J.C. Jacobsen og Carl Jacobsen betydeligt til arkitekturen og kulturlivet i København, herunder blandt andet til opførelsen af Den Lille Havfrue, Botanisk Have og Ny Carlsberg Glyptotek, ligesom mange af datidens store danske kunstnere og videnskabsfolk havde deres daglige gang på Carlsberg.

I 1906 blev de to bryggerier lagt sammen og fik navnet Carlsberg Bryggerierne. I 1970 fusionerede Carlsberg med den største konkurrent Tuborg, og ved udgangen af 2008 flyttede Carlsberg Bryggerierne hele deres ølproduktionen til Fredericia Bryggeri.

Efter 160 år som lukket industrigrund åbnede Carlsberg området for offentligheden, og siden er danskere og turister fra hele verden strømmet til for at studere og tage del i historien, arkitekturen og de grønne områder.

Carlsberg Byen P/S er et selvstændigt selskab, der ejes af Carlsberg (25%), Realdania (25%), PFA (20%), Topdanmark (15%) og PenSam (15%), og selskabet har til formål over de næste 8-10 år at udvikle den historiske bryggerigrund til et nyt kvarter i København. Når det meget omdiskuterede nye bykvarter står færdigt, vil det bl.a. indeholde bolig, erhverv, detail, kultur, idræt og institutioner.

Denne eftermiddag vil vi blive guidet rundt af Udviklingschef Louise Panum Baastrup, der bl.a. vil fortælle om, hvordan man griber den storstilede omdannelsesproces an, hvordan man transformerer en kompleks konkurrencebesvarelse til en helhedsplan til det virkelige liv, hvordan det nye indpasses i det gamle, hvilke udfordringer man som bygherre i den store skala her står overfor samt en status på, hvor Carlsberg Byen er lige nu, og hvad der er lige om hjørnet?

Vi kommer også nærmere ind på den nye Carlsberg Station, der erstatter den mindre Enghave Station og bliver et trafikalt knudepunkt for ydre Vesterbro samt den nye Carlsberg By. Stationen er placeret på det sted, hvor Carlsberg-bryggeriet fra 1937 til 1985 havde sin egen godsstation, 'Station Hof', og det forventes, at den nye station vil blive den femte mest besøgte i hovedstaden med 24.000 daglige brugere, når den nye bydel står færdig. Gottlieb Paludan Architects, der har været ansvarlige for designet af station og forplads, vil fortælle om vise rundt og fortælle om arbejdet med den nye station.

Ovenstående billeder er lånt fra www.carlsbergbyen.dk samt www.gottliebpaludan.com


Dette arrangement er pt fuldt booket og lukket for tilmelding. Ønsker du at komme på venteliste, så skriv en mail til Louise Skafte på ls@byensnetvaerk.dk

 



Program

  • 15:30
    Velkommen v/ Byens Netværk
  • 15:40
    Oplæg og rundvisning på den nye Carlsberg Station v/Mette Neimann, Gottlieb Paludan Architects
  • Introduktion og rundvisning til og på Carlsberg Byen v/ Louise Panum Baastrup, Udviklingschef Carlsberg Byen
  • 17:15
    Netværk
  • 17:45
    Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

20/09 2016 15:30 - 17:45

Adresse

Tapperitorvet (Carlsberg Station)
1799 København V

Deltagerantal

40

Mødested

Carlsberg Station, på Stationsforpladsen ved UCC

Kontakt

ls@byensnetvaerk.dk
20956767

Praktisk information

Dato og tid

20/09 2016 15:30 - 17:45

Adresse

Tapperitorvet (Carlsberg Station)
1799 København V

Deltagerantal

40

Mødested

Carlsberg Station, på Stationsforpladsen ved UCC

Kontakt

ls@byensnetvaerk.dk
20956767

footer image byens netværk