Kom med Byens Netværk når vi tager en tur til Amager Fælled, hvor blomsterne står i knop. Og her er ikke kun tale om de "rigtige" blomster – Vi skal nemlig bl.a. se nærmere på et af Bryggens nyeste skud – det 15. etager høje og præmierede "Bryggeblomsten".
Reportage
FB gruppen, der siden 2003 har opført mere end 1.000 nye boliger i Storkøbenhavn, har for tiden stor succes med at bygge varierede boliger på Islands Brygge.
Ved Artillerivej, hvor by bliver til land i form af den mere end 2.000 HA store Amager Fælled, bygges blandt meget andet et ensemble af henholdsvis etageejendom, rækkehuse og et 15 etagers højhus med i alt 220 boliger – både ejerboliger og lejelejligheder.
Arkitektfirmaet Mangor og Nagel har tegnet byggerierne, og der meldes allerede om udsolgt og fuldt udlejet, selvom sidste etape af 7 rækkehuse endnu ikke er færdigbygget. Rækkehusene, Artillerihaven, er tegnet med inspiration fra byens velkendte kartoffelrækker, og de i alt 58 boliger i tre plan har både for- og baghaver at byde bl.a. børnefamilierne.
Højhuset, Bryggeblomsten, byder på panoramaudsigter fra de fire boliger på hver etage og etagehuset, Artillerigården, danner en fin overgang mellem by og land.
Vi skal både se boligerne og høre om planlægningen, og efter rundvisningen bliver der også lejlighed til, at FB Gruppen fortæller om deres nye store projekt - omdannelsen af Grønttorvet i Valby til en ny spændende bydel.
OBS. Bemærk, at der er p-begrænsning på 1 time ved Thansen og Rema. Der kan parkeres gratis som illustreret her
Dato og tid
03/05 2016 16:00 - 18:15
Adresse
Artillerivej 160
2300 København S
Deltagerantal
30
Mødested
Vi mødes i fælleslokalet - indgang fra vestsiden ved Thansen
Kontakt
ls@byensnetvaerk.dk
20956767