Foto: Kira Krøis Ursem
Fotoreportage (deltagernes fotos)
Vi gentager succesen og inviterer til minikursus med arkitekturfotograf Kira Krøis Ursem. Her kan du lære, hvordan du med enkle redskaber kan tage gode billeder af arkitektur.
Når et bygningsværk bliver vurderet som fagligt vellykket - eller det modsatte - er den visuelle helhed som regel afgørende. Det opleves selvfølgelig bedst ved at se, fornemme og vurdere bygningen på stedet. Men den næstbedste måde at vurdere den arkitektoniske kvalitet på, er ved at se billeder af bygningen.
Når Kira arbejder som arkitekturfotograf er det lys, linjer, materialer og strukturer, der er vigtigst. Det er ikke mærket på kameraet, men derimod det endelige billede, hun har for øje.
Vejen til det gode resultat kan ofte være lang og kræve mange forsøg, men med dette kursus vil du få nogle enkle redskaber til selv at nå frem til et godt resultat.
Det praktiske
Medbring dit eget kamera eller smartphone med indbygget kamera - mere behøver du ikke.
Vi mødes i Dansk Arkitektur Center og går mod Vor Frelser Kirke, hvor vi prøver kræfter med fotograferingen.
Læs mere om Kira Krøis Ursem her.