print logo
Byens netværk

StreetMekka - Fra sporvognsgarage til rå sportshal med gadeidræt


Foto: StreetMekka

Fotoreportage

Tag med Byens Netværk til frokostarrangement i de gamle remisehaller på Enghavevej, som i dag danner rammen om gadeidræt og streetkultur. Snup en sandwich og hør om forvandlingen fra tidligere remise til moderne sportshal, der både bevarer bygningens historie og er innovativ og fremadskuende i materialevalg og opbygning.

Den tidligere sprovognsremise på Enghavevej i København er i dag omdannet til rå sportshal, hvor energi– og aktivitetsniveauet er højt. Arkitekturens råhed og åbenhed er skabt ud fra den tanke, at StreetMekka skal kunne facilitere udendørs sport i et indendørs forum, da det danske vejr langt fra er optimalt til helårlige udendørsaktiviteter. Omdannelsen af hallen er skabt i tæt dialog mellem brugere af hallen, GAM3 og BBP Arkitekter A/S. Til daglig drives StreetMekka af nonprofit-organisationen GAM3, som på baggrund af megen succes arbejder på at åbne nye StreetMekka’er rundt i landet i samarbejde med de lokale kommuner.

I StreetMekka bliver vi mødt af bygninger, der peger tilbage til dengang området omkring Enghavevej blev anvendt til industri og remise for de københavnske sporvogne. De industrielle og rå materialer er bibeholdt, når man åbner dørene ind til Street Mekka, hvor dunkende basketballs og seje drenge og piger bruger tiden på parkour, street basket, foldbold, dans og dj-skole. Elementer fra en svunden tid er bevaret i omdannelsen, hvilket bidrager til det rå look der kombineres med urbane aktiviteter.


Foto: Enghave Remise 1963, fotograf: Erik Reimann

Streetkultur under tag
I StreetMekka kan man dyrke idræt indendørs uden at miste den uformelle side af streetkulturen, og stedet appellerer derfor til mange typer brugere - også dem, der ikke føler sig til rette i de organiserede, traditionelle idrætsformer.

Leder af StreetMekka, Mikkel Gjelstrup, viser rundt og fortæller om den tilgang, de har haft til anvendelse af stedet, om aktiviteterne, tanker om brugerinddragelse og måder at forankre StreetMekka i lokalområdet og resten af København. Vi har endvidere allieret os med arkitekt Ebbe Wæhrens, partner i BBP Arkitekter, der var totalrådgiver på omdannelsen af remiserne på Enghavevej, der nu udgør StreetMekka og AFUK. Han vil fortælle om de arkitektoniske udfordringer ved at skulle forvandle en tidligere remise til moderne sportshal.


Social mangfoldighed i vores by - Byens Netværk møder Knud Foldschack
Senere på eftermiddagen sætter Byens Netværk Knud Foldschack i stævne på AFUK, Akademiet For Utæmmet Kreativitet. Læs mere og tilmeld dig her.
 



Program

  • 13:30
    Velkommen v/ Byens Netværk
  • 13:35
    Sandwich, forfriskning og netværk
  • 14:00
    Rundvisning i StreetMekka v/ Mikkel Gjelstrup, StreetMekka
  • 14:30
    Om de arkitektoniske løsninger v/ Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter
  • 15:00
    Arrangementet slutter

Praktisk information

Dato og tid

18/04 2013 13:30 - 15:00

Adresse

StreetMekka Enghavevej 82D
2450 KBH S

Kontakt


Praktisk information

Dato og tid

18/04 2013 13:30 - 15:00

Adresse

StreetMekka Enghavevej 82D
2450 KBH S

Kontakt


footer image byens netværk