print logo
Byens netværk

Netværkstur til Petersen Tegl


Foto: Petersen Tegl, Anders Sune Berg

Fotoreportage

Byens Netværk tager på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket er blevet drevet af den samme familie i lige linie i mere end 220 år, og har udviklet sig til at være en højt specialiseret virksomhed med global eksport. Udviklingen er foregået - og foregår fortsat ­i samarbejde med arkitekter i hele verden.

På teglværket ved Nybølnor oplever man ikke blot, hvordan mursten kulbrændes og hvordan den berømte Kolumbasten fremstilles i hånden. Man besøger også en familie som i mere end 220 år har boet og fremstillet tegl på samme sted.

Som et af de få teglværker i verden mestrer Petersen Tegl at brænde tegl med kul. Det tilfører de vandstrøgne mursten et farvespil i lyse og mørke nuancer.


Foto: Petersen Tegl, Anders Sune Berg

Udvikling af sten og klinker til specialopgaver er et væsentligt forretningsområde, hvor der arbejdes tæt sammen med arkitekter eller bygherrer.

Petersen Tegl blev grundlagt i 1791 og er siden blevet drevet af den samme familie i lige linje. I dag eksporterer teglværket sine produkter til hele verden, herunder USA, Japan, Rusland og talrige europæiske lande.


Foto: Petersen Tegl, Anders Sune Berg

Historien
Den 17. maj 1791 gav Kong Christian den Syvende husmand Peter Andresen tilladelse til at drive teglværk ved Nybøl Nor. Peter Andresen, som drev et lille landbrug på stedet, var dermed den første teglbrænder i familien Petersen. I dag drives teglværket af Christian A. Petersen og hans døtre, som henholdsvis 8. og 9. generation i lige linje.

Det 6,5 km2 store Nybøl Nor var dengang, som nu, ideelt for teglværksindustri. Langs norets kyster var der rige forekomster af istids-ler, og noret havde direkte, sejlbar forbindelse til Flensborg Fjord. Tilbage i 1700-tallet lå teglværkerne side om side. Med omkring 50 teglværker var koncentrationen dengang Nordeuropas største. I dag er der seks teglværker tilbage.


Foto: Nybol Nor. Tidligere sejlede man murstenene direkte fra teglværkets egen anlægsbro ud i verden. I dag er der ikke længere udsigt til skibe med mursten, men noret er lige så smukt som dengang.
Fotograf:Anders Sune Berg


Læs mere om Petersen Tegl her.

Historisk elementbyggeri: Bulladen i Tyrstrup
På vejen hjem gør vi stop i Tyrstrup ved Christiansfeld for at se et af nordens tidligste eksempler på elementbyggeri i træ: En bullade.

En af længerne på den firelængede Tyrstrup præstegård lige vest for Christiansfeld er helt speciel: Den er helt af træ, og er et af de få bevarede eksempler på en gammel, nordisk træbygningskunst.


Foto: Bulladen i Tyrstrup, Kjeld Borch Vesth

Bul-teknikken kan dateres tilbage til middelalderen. Det kræver meget træ at bygge bulhusene. Derfor er der flere gange blevet udstedt forbud mod husene i Danmark. Bulhuset var et genialt elementbyggeri, der nemt kunne skilles og samles. Derfor blev husene også tidligere regnet for løsøre – møbler og ikke fast ejendom. Nogle af de bulhuse, der står tilbage i dag, er blevet flyttet adskillige gange, siden de blev bygget.
 



Program

  • 06:30
    Afgang med bus fra København Morgenmad og oplæg undervejs i bussen
  • 07:15 (ca)
    Opsamling af deltagere ved Ølby Station, Sdr. Centervej, 4600 Køge (send en mail til Mathilde mvs@dac.dk hvis du vil med herfra)
  • 11:00
    Ankomst til Petersen Tegl i Broager
  • 11:15
    Velkommen til Petersen Tegl v/ Peter Zinck
  • 11:30
    Rundvisning på teglværket
  • 13:00
    Frokost, netværk og besøg i udstillingsområderne - Efter frokost mødes vi i Kuppelsalen
  • 15:00
    Afgang mod bulladen i Tyrstrup
  • 16:00
    Besøg ved Bulladen oplæg v/ Søren Vadstrup, Center for Bygningsbevaring
  • 17:00
    Afgang mod København
  • 21:30
    Ankomst til København Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 København K. Tak for i dag.

Praktisk information

Dato og tid

15/05 2013 06:30 - 21:30

Adresse

Mødested DAC Strandgade 27 B
1401 København K

Kontakt


Praktisk information

Dato og tid

15/05 2013 06:30 - 21:30

Adresse

Mødested DAC Strandgade 27 B
1401 København K

Kontakt


footer image byens netværk