print logo
Byens netværk

PCB i bygninger - Farum Midtpunkt II


Foto: Farum Midtpunkt, KAB

Fotoreportage

Tag med til et arrangement om udfordringer ved PCB-forurening i byggematerialer. Hvordan undersøges en bygning for PCB? Hvilken betydning har det for indeklimaet? Hvordan er de første erfaringer med at slippe af med PCB i byggematerialer? Og hvad er omkostningerne?

I samarbejde med KAB besøger vi Farum Midtpunkt for at se nærmere på de mange udfordringer og den praktiske håndtering af PCB-forurening i byggematerialer – og i det hele taget opleve det unikke boligområde.

De første resultater af fjernelsen af PCB i 1 blok foreligger nu. Resultater, som danner grundlaget for renoveringen af de resterende 5 blokke med PCB i Farum Midtpunkt.

De første erfaringer med fjernelsen af PCB
I arrangementet vil KAB give en introduktion til livet i Farum Midtpunkt, herunder den historiske udvikling og beboersammensætningen, og derefter gennemgå de boliger, som er blevet PCB-renset og fortælle om de første erfaringer.


Foto: Farum Midtpunkt, KAB

PCB
PCB (Polychlorerede Biphenyler) i byggematerialer er en af tidens helt store udfordringer. Stoffet er i sin grundlæggende form et olielignende produkt, der på grund af sine egenskaber som isoleringsmateriale og blødgører har været anvendt i elektronik- og byggeindustrien fra starten af 1950'erne frem til det totale forbud i 1986. I byggeindustrien blev det allerede forbudt i 1977, men stoffet findes stadig i stort omfang i vores bygninger, hvilket giver problemer i forhold til indeklima og arbejdsmiljø.

PCB er lugtfri, men er ikke desto mindre blandt verdens 10 farligste miljøgifte. Der findes mange forskellige slags PCB, og afhængig af typen kan det give en lang række alvorlige sundhedsskader.

Farum Midtpunkt
I september 2009 blev der konstateret PCB i dele af den KAB-administrerede boligafdeling, Farum Midtpunkt. Farum Midtpunkt er opført i 1970-75 af Furesø Boligselskab. Byggeriet består af 1.645 boliger og er indflyttet i etaper. Undersøgelser af boligafdelingen viser, at PCB er anvendt i en begrænset del af bebyggelsen, nærmere bestemt Birkhøjterrasserne (295 boliger). Her er der målt høje koncentrationer af PCB bl.a. i fugerne omkring døre og i samlinger mellem betonelementer. PCB kan afgasse og dermed spredes i luften i boligerne.

Læs mere om Farum Midtpunkt casen på KABs website.

Læs reportagen fra vores tidligere arrangement i Farum Midtpunkt her.



Program

  • 15:00
    Velkommen v/ Byens Netværk
  • 15:15
    Om Farum Midtpunkt, historisk udvikling og beboersammensætning v/ Torben Trampe, teknisk chef i KAB og Christian Fries, forretningsfører i KAB
  • 15:45
    PCB i Farum Midtpunkt De første erfaringer med PCB-rensede boliger v/ Torben Trampe, teknisk chef i KAB
  • 16:15
    Besøg i lejlighed i Farum Midtpunkt
  • 16:30
    Afslutning, netværk og forfriskninger
  • 17:30
    Arrangementet slutter

Praktisk information

Dato og tid

19/06 2013 15:00 - 17:30

Adresse

Paltholmterrasserne 15
3520 Farum

Kontakt


Praktisk information

Dato og tid

19/06 2013 15:00 - 17:30

Adresse

Paltholmterrasserne 15
3520 Farum

Kontakt


footer image byens netværk