print logo

Krøyers Plads


Fotoreportage

Vi besøger det eksklusive boligbyggeri på Krøyers Plads, der som de første lejligheder i Danmark er blevet svanemærkede. Det har krævet nye arbejdsmetoder, der skubber til udviklingen i hele byggebranchen. NCC viser rundt og vi får en unik mulighed for at besøge en af de færdige og indflyttede boliger.

Krøyers Plads danner ramme om Danmarks første svanemærkede lejligheder, som betyder bedre indeklima og lavere energiforbrug. Lejlighederne overholder energikravene i BR15, alle anvendte materialer er detaljeret beskrevet, og der er styr på vugge-til-grav processen.

De tre nye bygninger på i alt 20.000 m2 rummer omkring 105 ejerlejligheder med udsigt til Nyhavn og Skuespilhuset. Under selve Krøyers Plads er der opført en 7.000 m2 stor kælder, med blandt andet P-pladser, depotrum og teknikrum. Rundt om hele grunden er der etableret stålspuns, heraf en stor del som havnespuns, og alle konstruktioner er pælefunderet.

Det nye byggeri er omgivet af 300 år gamle pakhuse, hvilket har stillet krav til arkitekturen, som både skal passe ind i det gamle miljø og samtidig være moderne bygninger der passer til nutiden.
Bygningerne, som er opført i beton og stål, er meget karakteristiske med deres foldede tagflader, der er bygget op med stålkonstruktioner i op til tre etager, og lukket med lette stålkassetter og ovenlysvinduer. 

Det er spændende arkitektur, men samtidig er det et byggeri med mange konstruktive udfordringer. En af de store udfordringer har været at projektere føringsvejene, fordi de tre huse ligger skævt oven på p-kælderen, som ligger vinkelret på grunden. Derfor har det været en udfordring at få de bærende konstruktioner og føringer, som trapper, installationer og rør til at passe sammen fra kælder til kvist. Hertil kommer at der er forskellige behov for installationer og føringer i erhvervs-, bolig- og kontordelene, hvilket har været med til at komplicere byggeriet.

NCC Bolig viser rundt og fortæller om projektet. Til sidst slutter vi arrangementet af med et unikt besøg i en af de færdige og indflyttede lejligheder.

Fakta
Bygherre: NCC Bolig
Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter (VLA) og COBE
Totalentreprenør: NCC Construction Danmark
Rådg. Ingeniør: COWI
Areal: 6100 kvm.
Byggeperiode: november 2012 - januar 2015

 

 

Praktisk info:
Vi mødes foran Noma.
Parkering: Det er svært at finde parkeringspladser på Christianshavn, og vi opfordrer til at tage bus eller metro til Christianshavn. Kommer du i bil, kan du med fordel parkere på Papirøens p-hus - 5 min. gang fra Krøyers Plads.


Arrangementet er desværre udsolgt og lukket for tilmelding. Skriv en mail til Louise Skafte ls@byensnetvaerk.dk, hvis du gerne vil på venteliste.

 

 



Program

  • 15:00
    Velkommen V/ Byens Netværk og NCC Bolig
  • 15:15
    Rundvisning og fortælling om byggeriet v/ Peter Riber, NCC Bolig
  • 16:30
    Netværk og forfriskning hos Marianne og Jan Brandis i deres lejlighed på Krøyers Plads
  • 17:00
    Arrangementet slutter

Praktisk information

Dato og tid

28/10 2015 15:00 - 17:00

Adresse

Strandgade 93
1401 København K

Deltagerantal

30

Mødested

Vi mødes foran Noma

Kontakt

ls@byensnetvaerk.dk
20956767

Praktisk information

Dato og tid

28/10 2015 15:00 - 17:00

Adresse

Strandgade 93
1401 København K

Deltagerantal

30

Mødested

Vi mødes foran Noma

Kontakt

ls@byensnetvaerk.dk
20956767

footer image byens netværk