Foto: Lyon Confluence © Calystee
Præsentation: Lyon: byen, lyset, maden...
v/ Marc Fontoynont, Professor, Statens Byggeforskningsinstitut
Præsentation: Byrumsbelysning, facadebelysning og gårdrumsbelysning
v/ Merete Madsen, belysningsarkitekt og teamleder for lighting, Grontmij
Dette års studietur går til Lyon.
Som optakt til turen afholder vi et kick off for dig, der skal med til Lyon.
Vi har inviteret Marc Fontoynont, professor i belysningsteknologi og design på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København, til at fortælle om Lyon - om byen lyset og maden. Inden Marc kom til Danmark var han professor og leder for Laboratoire des Sciences de l’Habitat, ENTPE, i Lyon. Senest har han designet nyt lys til maleriet af Mona Lisa på Louvre i Paris.
Herudover kommer Merete Madsen, som er belysningsarkitekt og teamleder for lysdesign i Grontmij. Merete har stor erfaring med arkitektonisk belysningsplanlægning af såvel dagslys som kunstig belysning. Hun vil fortælle om de værdier lyset kan skabe i by- og gårdrum, samt om facadebelysning og ’event lighting’. Merete deltager også på studieturen til Lyon.
Endelig kommer Flemming Madsen fra Dansk Lys, som vi planlægger studieturen sammen med, og fortæller om lysfestivalen, som er en af de ting, vi kan glæde os til at opleve op turen.
Lyon og Fête des Lumières
Som den første by i verden fik Lyon i 1989 en masterplan for belysning, og den har påvirket byudviklingen lige siden - i alle byrumsprojekter indgår belysning som et væsentligt element. Og belysningsløsningerne er mangeartede, for Lyon er en by med historie, hvis middelalder- og renæssancekvarterer er en seværdighed i sig selv og har sikret Lyon en plads på UNESCOs liste over verdensarve i 1998.
Hvert år bevæger mere end fire millioner mennesker sig igennem de oplyste gader og stræder i Lyon, når Fête des Lumières løber af stablen. Lysfestivalen omfatter over 80 lysinstallationer spredt over hele byen, som hver i sær viser helt nye sider af byens arkitektoniske perler. Og overraskende nok udgør meromkostningerne til energi under hele arrangementet kun 0,1% af det årlige forbrug til Lyons gadebelysning.
Formålet med studieturen er:
Læs mere om studieturen her