Byens Netværk
Se i browser


 
   
 

19. august 2015


Det sprudler af liv i byen, i havnen, i branchen og ja naturligvis i Byens Netværk. Vi er kommet godt fra start efter sommerferien, og der er fulde huse til vores arrangementer med en fantastisk netværksstemning.
Er din virksomhed ikke med i Byens Netværk endnu, så overvej om ikke det er nu, I skal springe på toget. Vi har en stribe af spændende, faglige arrangementer på plakaten og flere kommer til løbende.

Lige nu har vi to nye arrangementer på af vidt forskellig karakter:

Bygning 329A, 354 og 373 er navne på 3 vidt forskellige nye byggerier i det såkaldte 3. kvadrant på Campus Lyngby. Med andre ord: Vi besøger DTU i Lyngby, som i disse år investerer over 4 mia. kroner i mere end 20 byggeprojekter, som skal skabe endnu bedre rammer for universitetets aktiviteter. Tag med på rundvisning og få indblik i den store campusudvikling. Bemærk at du skal medbringe hjelm og sikkerhedssko.

Netværk på cykelstien kunne godt være overskriften på vores arrangement med Jason Roberts den 23. september. Vi skal opleve vores by med nye øjne, når vi sammen med Realdania, GivRum og Jason Roberts inviterer på cykeltur med fokus på byrum, byudvikling og beboerinvolvering. Vi har fire "nedslag" i byen og slutter af på ØsterGro. Medbring din egen cykel og tag med os rundt i byen.

Siden sidst kan vi byde velkommen til Erik Jørgensen Møbelfabrik A/S. Vi glæder os til at hilse på jer på de kommende arrangementer.

Med fare for at gentage os selv: Vi glæder os til at se mange af jer på netværksbaren den 28. august. 


Med venlig hilsen
Henriette Sofie Larsen og Mathilde Schjerning
Byens Netværk


Månedens profil

Energibesparelse på 35 % - blot ved at gennemgå og optimere tekniske installationer i en bygningsmasse. Sådanne eksempler er der flere af i Grontmijs Technical Infrastructures projektportefølje - og metoden kan bruges i alle bygninger.

Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Lige nu har vi ledige profiler fra december 2015 og frem.


Kommende arrangementer

Korsbæk og Kaperstaldene i Dyrehaven, 27. august
udsolgt
Drik morgenkaffe i skoven med Byens Netværk, når vi tager en tur i Dyrehaven for at se de nye stalde til havens kapervogne og heste, efterfulgt af en faglig rundvisning i Korsbæk på Bakken.

Byens Netværksbar, 28. august
Kom og hils dit netværk velkommen tilbage fra sommerferien. Byens Netværk inviterer igen til uformel netværksbar uden anden dagsorden end at vi skal netværke og lære hinanden endnu bedre at kende.

Udstillingen AFRIKA på Louisiana, 10. september
Tag med på rundvisning i sommerens store udstilling på Louisiana, som stiller skarpt på arkitektur, kunst og kultur på det afrikanske kontinent. Udstillingen kaster lys på mangfoldigheden og kompleksiteten i den del af Afrika, der ligger syd for Saharaørkenen.

Campusudvikling på DTU Lyngby, 16. september
Tag med på rundvisning i tre af DTUs nyeste byggerier og få indblik i den store campusudvikling, der finder sted på DTU Lyngby Campus i disse år.

Pakhuset på Langelinie, 21. september - udsolgt
Kom med på rundvisning i ATP Ejendommes nye kontorhus, Pakhuset, for enden af Langelinie. Huset er i lavenergiklasse 1. og opvarmes og køles ved hjælp af grundvand.

Cykeltur med Jason Roberts – om byrum, byudvikling og beboerinvolvering, 23. september
Oplev din by med nye øjne, når vi sammen med Realdania, GivRum og amerikaneren Jason Roberts inviterer på cykeltur med fokus på byrum, byudvikling og beboerinvolvering.

Studietur til Istanbul, 30. sep. - 3. okt. - udsolgt
Årets studietur går til Istanbul med fokus på bl.a. mangfoldighed. Istanbul er en tempofyldt og sprudlende metropol, en mangfoldig og kulturel smeltedigel og en eksotisk og smuk havneby. På turen skal vi bl.a. se nærmere på byens udvikling på godt og ondt.

Afholdte arrangementer

Banedanmarks nye Trafik Control Center Øst II, 29. juni

 Fotoreportage

VILLUM Window Collection, 12. august

 Fotoreportage

Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk
Medlemsfordele i Byens Netværk
Har du set vores attraktive medlemsfordele? Som medlem af Byens Netværk kan du nu bl.a. få rabat i Illums Bolighus og på Louisiana m.fl. Klik på logoet til venstre og læs mere.

www.byens-netvaerk.dk
De 10 mest besøgte sider på byensnetvaerk.dk i juli 2015
På vores nye site kan du nu se en statistik over såkaldte unikke besøg på siderne på vores website. I juli 2015 er det, foruden forsiden og nyheder, især månedens profil af Moser&Moser, medlemsoversigten, arrangementsoversigten og vores kommende besøg i Pakhuset på Langelinie, der er klikket på. Klik på logoet til venstre og se en top 10.

Byens Netværks-gruppe
Byens Netværk på LinkedIn
Byens Netværks gruppe har vokseværk på LinkedIn med nu over 4100 medlemmer. Brug gerne LinkedIn gruppen til at netværke med hinanden, hvis I f.eks. har brug for sparring til noget, mangler en kontakt, en event eller lignende.

Ny Facebook side for Byens Netværk
Facebook side for Byens Netværk
Har du besøgt Byens Netværks side på Facebook? Brug siden til at få opdateringer fra netværket direkte i dit news feed.

Nyheder

www.byens-netvaerk.dk
Nyheder opdateres løbende på forsiden af www.byens-netvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.

www.byens-netvaerk.dk
Sommerskole og talks om smart city, 17.-21. august
Dansk Arkitektur Center inviterer i fællesskab med en række partnere, bl.a. Dansk Design Center og Copenhagen Solutions Lab, til Talent Week – fem dage med hacks, labs og talks om smart cities.

www.byens-netvaerk.dk
Konferencen 7PHN flytter bæredygtigt byggeri, 20.-21. august
7PHN Sustainable Cities and Buildings - konferencen om bæredygtige byer og bygninger for arkitekter, bygherrer, forskere, ingeniører, entreprenører og producenter. Konferencens tætpakkede program omfatter i alt ca. 80 bidrag i fire parallelle spor.

www.byens-netvaerk.dk Studietur til City Link Festival 2015 i Edinburgh, 24.-27. september
City Link Festival er en platform, for alle, der har interesse i demokratisk fornyelse af by og byrum. Festivalen indebærer symposium, workshops, city wide events, udstillinger mm.

 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link