Byens Netværk
Afmeld nyhedsbrev



4. marts 2015


Der er mange gode grunde til at være med i Byens Netværk. Fremover vil der være endnu flere. Med andre ord; vi har landet nogle attraktive medlemsfordele til jer. Du og din virksomhed skal ved lejlighed have det nye medlemskort. 

Som medlem af Byens Netværk kan alle medarbejdere i vores medlemsvirksomheder få et medlemskort. Medlemskortet giver dig adgang til forskellige medlemsfordele, som nu også omfatter Louisiana, hvor Byens Netværks medlemmer kan få rabat på Louisiana Business og i Louisiana Butik. Du kan læse mere om vores medlemsfordele, og om hvordan du får fat i medlemskortet her

I nær fremtid glæder vi os til at præsentere endnu flere medlemsfordele for jer. Hold godt øje med nyhedsbrevet.

Der er stadig plads på vores arrangementer i næste uge, som vi afholder både i København og Cannes. I København gælder det rundvisningen i udstillingen ’Regnen kommer - hvordan klimatilpasning giver os bedre byer’. Udstillingen går tæt på, hvordan vi på nye måder kan gøre vores byer klar til fremtidens vejr, og der er lagt op til en spændende faglig diskussion undervejs på rundvisningen. I Cannes har vi et kaffe-rendez-vous for medlemmer og gæster.  Vi kan se, at der er mere end 45 af vores medlemsvirksomheder med på Mipim. Vi glæder os meget til at netværke med mange af jer i Cannes. 

Siden sidst kan vi byde velkommen til All Remove Danmark og KKS Isolering

Med venlig hilsen
Henriette Sofie Larsen og Mathilde Schjerning
Byens Netværk


Månedens profil

Dansk Bygningsanalyse er et landsdækkende, rådgivende firma, der beskæftiger sig med systematiske bygningsundersøgelser, analyser og rådgivning i forbindelse med bl.a. indeklima og angreb af skimmelsvamp samt undersøgelse og analyser af sundhedsskadelige asbest- og keramiske fibre.

Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Lige nu har vi ledige profiler fra maj 2015 og frem.


Kommende arrangementer

Papirøen, 5. marts - udsolgt
Frem til 2018 er Papirøen et helle i byen, hvor kreative kræfter får mulighed for at afprøve funktioner, formidle og skabe et nyt sted i byen. Kom med på rundvisning og mød nogle af øens kreative aktører.

Regnen kommer, 10. marts
Kom med på rundvisning i Dansk Arkitektur Centers udstilling ’Regnen kommer - hvordan klimatilpasning giver os bedre byer’, som går tæt på, hvordan vi på nye måder kan gøre vores byer klar til fremtidens vejr.

Mipim Kaffe-Rendez-Vous, 11. marts
Traditionen tro gentager vi vores velbesøgte kaffemøde på Mipim. Vi byder vores nuværende og kommende medlemsvirksomheder til morgenkaffe på Le Grand Café. MIPIM er den årlige internationale ejendomskonference i Cannes, som afholdes d. 10.- 13. marts 2015.

Kvæsthusprojektet, 17. marts
Fra færgeterminal til mangfoldigt byrum. Vi besøger Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet som tilsammen skal give rum for et mangfoldigt byliv, skabe et enklere trafikalt flow og sikre klimatilpasning i forhold til skybrud.

Ny Nørreport Station, 24. marts - udsolgt
København har fået en ny sammenhængende plads med et funktionelt og luftigt stationsbyggeri. Tag med os på rundvisning på Ny Nørreport Station og se og hør om ombygningen både over og under jorden.

Gladsaxe Company House og den gamle tobaksgrund, 26. marts
Gladsaxe Company House efterlever energikravene for 2020, og forventes at opnå guld efter bæredygtighedsordningen DGNB, som de første kontorarbejdspladser herhjemme. Tag med på besøg og kom samtidig med på rundvisning i bygningerne på den gamle tobaksgrund.

Afholdte arrangementer

Kick off Mipim 2015, 18. februar

 Fotoreportage mm.

Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk
Byens Netværk har fået nye mailadresser
Byens Netværks sekretariat har fået nye mailadresser. Fremover kan du skrive til Henriette på: hsl@byensnetvaerk.dk og Mathilde på: mvs@byensnetvaerk.dk eller vores fælles mail info@byensnetvaerk.dk.

www.byens-netvaerk.dk
De 10 mest besøgte sider på byens-netvaerk.dk
I februar 2015 har der i alt været 14591 besøg på vores website. Ud over nyheder og afholdte arrangementer er det især månedens profil af Lighting Design i Grontmij og vores kommende arrangementer om Udsigten, Margretheholm og Ny Nørreport Station, der er besøgt. Klik på logoet til venstre og se en top 10.

Byens Netværks-gruppe
Byens Netværk på LinkedIn
Byens Netværks gruppe har vokseværk på LinkedIn med nu over 4000 medlemmer. Brug gerne LinkedIn gruppen til at netværke med hinanden, hvis I f.eks. har brug for sparring til noget, mangler en kontakt, en event eller lignende.

Ny Facebook side for Byens Netværk
Facebook side for Byens Netværk
Har du besøgt Byens Netværks side på Facebook? Brug siden til at få opdateringer fra netværket direkte i dit news feed.

Nyheder

www.byens-netvaerk.dk
Nyheder opdateres løbende på forsiden af www.byens-netvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.

www.byens-netvaerk.dk
Invitation til konferencen: Hospitalsudvikling i København for 30 milliarder, 12. marts
Konferencen præsenterer nogle af de største og mest signifikante hospitalsprojekter og samler erfaringerne op fra de allerede gennemførte investeringer. Hvad er i støbeskeen og hvad kommer på længere sig?

Nordic Green Building Councils konference 2015, 28. april
How do we develop liveable, smart and sustainable buildings and cities ind the nordic region?


Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link