|
|
|
|
|
8. februar
Vi kan i dag løfte sløret for årets studietur, der sætter fokus på byggeriet og byudviklingen i to europæiske storbyer: Utrecht og Antwerpen.
Hvad betyder det for en by at sætte fokus på menneskerettigheder og lade det løbe som en rød tråd gennem al udvikling - også byens? Det ser vi nærmere på, når vi til oktober besøger Utrecht, der i 2010 blev udnævnt som City of Human Rights. Utrecht er desuden kendt for at huse Hollands største universitetscampus, der er med til at give byen sin unge puls og desuden rige mængder stjernearkitektur. Fra Utrecht tager vi toget videre til Antwerpen i Belgien, hvor vi fortsætter eksempelstrømmen af ny og transformeret arkitektur, klimatilpasning, sociale boligfælleskaber, biodiversitet og bynatur.
Sæt kryds i kalenderen den 2.-5. oktober. Der vil være fly t/r fra både København og Billund til Amsterdam. Programmet er stadig under udarbejdning, men læs lidt mere om det vi bl.a. planlægger at opleve her - og hold øje med nyhedsbrevet i uge 9, hvor vi forventer at åbne for tilmelding.
Igen i år er en lang række aktører i byggebranchen, herunder Byens Netværk, gået sammen om at markere kvindernes kampdag den 8. marts - i år med indspark og inspiration omkring, hvorvidt køn er en kompetence. Mød bl.a. kvinderne bag podcasten ”Karrierekvinder”, hør om Byggeriets Samfundsansvars nye værktøjer om Psykologisk Sikkerhed og om Danske Arkitektvirksomheder nye diversitetspolitik - og hør Building Diversity reflektere over intersektionalitet og normer og strukturer, som ikke giver plads til mangfoldigheden. Det hele sluttes af med brandtaler, brainstorm og bobler, så kom - uanset køn - og støt op om Kvindernes kampdag: Køn som kompetence?
Sidst men ikke mindst skal vi byde velkommen til tre nye medlemmer: BOXofGREEN der tilbyder en biovenlig træplantningsløsning. Neo Coating der laver fugefri industri-, design- og funktionsgulve. Samt bygartnervirksomheden Altan-alferne, der designer, anlægger og samskaber natur i urbane miljøer. Vi ser frem til at møde jer alle på vores kommende arrangementer.
Med venlig hilsen
Byens Netværk
|
|
Birdie® er en luftkvalitetsmåler, der kan hjælpe med at forbedre indeklimaet i hjemmet, på arbejdspladser og på skoler. Med en indbygget CO2-sensor fortæller den lille gule fugl dig, hvornår luftkvaliteten er dårlig, og det er tid til at lufte ud. En synlig - og simpel - løsning på et usynligt problem. Læs mere i Månedens profil og få 10% rabat og fri fragt på køb af Birdie.
|
|
|
|
Er kreative bymiljøer nøglen til den bæredygtige by?
Hvis vi skal lykkes med en bæredygtig byudvikling, skal vi gå fra at tænke i solitær ejendomsudvikling til helhedsorienterede byområder. Vi skal gå fra at tænke boligudvikling til byudvikling. Derfor er Copenhagen Creative Partnership sat i søen. Læs Byens Klumme af Mathias Nordby og Lene Schaumburg fra det nye partnerskab for levende og kreative bykvarterer i København.
|
|
|
|
Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!
|
|
|
|
Hvem har Stafetten?
Henriette Dybdal Cajar, Adm. direktør og partner i SINUZ, har fået overdraget Byens Stafet med spørgsmålet: Hvad er den vigtigste vej for byggebranchen i 2024? Læs svaret i Byens Stafet og se også til hvem og med hvilket spørgsmål, stafetten er sendt videre.
|
|
|
|
Byens Podcast Nytårsspecial: Hvad bringer 2024?
Hvordan forholder vi os til mindre nybyggeri, flere ombygninger og den stadig mere presserende grønne omstilling? Lyt med, når Byens Podcast ser på de større linjer, der kommer til at præge byggebranchen i året, der kommer. Lyt med her.
|
|
|
|
Byens Podcast: Regenerativ ledelse
Byens Podcast stiller skarpt på principperne bag det regenerative ledelsesparadigme. Hvad er det egentlig? Og hvor kan det rykke os hen som organisationer, ledere og medarbejdere? Vi har spurgt en fremtidsforsker, en biolog, en arkitekt og en byudvikler. Lyt med her.
|
|
|
|
Husk at ALLE ansatte i en medlemsvirksomhed kan deltage i vores arrangementer
Er din virksomhed medlem af Byens Netværk, kan alle ansatte tilmelde sig vores arrangementer. Er du usikker på, om din virksomhed har et medlemskab, kan du se medlemsoversigten her.
|
|
|
|
Ny Prins Henriks Skole på Rolighedsvej, 13. februar - venteliste
Efter 30 år på Værnedamsvej er den franske skole, Prins Henriks Skole, flyttet til nye bygninger på Rolighedsvej. Vi ser den nye skole, som opført som nybyg i tilknytning til en eksisterende, bevaringsværdig bygning.
|
|
|
|
AL-huset - nyt fælleshus for Arbejdernes Landsbank, 26. februar - få pladser
Tag med på byggepladsbesøg og hør om visionerne for Arbejdernes Landsbanks nye byggeri på Sluseholmen, der bliver et DGNB Platin certificeret fælleshus bygget til og for mennesker.
|
|
|
|
Mipim Kickoff 2024, 29. februar
Sammen med Byggesocietetet holder vi et kickoff for dig, der skal med til Mipim 2024 og gerne vil blive klogere på, hvad du kan få ud af din deltagelse. Du får også en sneak peek på, hvad det danske program byder på og møder andre danske deltagere.
|
|
|
|
Intromøde i Byens Netværk, 5. marts
Er du nyt medlem i Byens Netværk? Eller overvejer din virksomhed at blive det? Kom til intromøde og hør om netværkets mange muligheder og mød andre og nye netværkskolleger i branchen.
|
|
|
|
Byvandring med Gadens Stemmer, 6. marts - venteliste
Tag med på byvandring med Gadens Stemmer og hør en personlig fortælling fra et liv som socialt udsat i skyggen af det ordinære samfund. Vi tager med guiden Jan rundt i Indre By.
|
|
|
|
Kvindernes Kampdag: Er køn en kompetence?, 8. marts
Kvindernes kamp- og festdag afholdes igen i år i samarbejde med en række af byggebranchens aktører. Få indspark fra forskellige dele af branchen og inspiration udefra med fokus på tidsåndens tanker om køn som kompetence.
|
|
|
|
Mipim: Sunset Lounge, 11. marts
Vær med til at kickstarte Mipim-ugen med et par hyggelige netværkstimer, når Byens Netværk, Byggesocietetet og virksomhederne Homann Advokater og WSP samler branchen til en fælles velkomst på croisetten i Cannes.
|
|
|
|
Mipim: Kaffe-Rendez-Vous i Cannes, 13. marts
Rammerne er nye, men konceptet velkendt: Vi inviterer nuværende og potentielle nye medlemsvirksomheder til vores populære morgenkaffe- og netværksarrangement i Cannes. Denne gang på Copenhagen Coffee Lab ved Marché Forville.
|
|
|
|
Mipim international event: Global Solutions - How do we lay the path for a global green transition?, 13. marts
Danske Arkitektvirksomheder, Byggesocietetet, Proptech Danmark og Byens Netværk afholder en fælles international event på Mipim med fokus på den fælles vej til løsninger og forretningsmodeller, der kan bidrage til en mere bæredygtig verden.
|
|
|
|
Nyheder opdateres løbende på www.byensnetvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.
|
|
|
|
Hvad er Danmarks bedste renoveringsprojekt - Indstil projekter til Renoverprisen 2024 senest 1. marts
Hvem skal løbe med titlen som Danmarks bedste renoveringsprojekt? Frem til 1. marts kan du indstille projekter til Renoverprisen 2024, der hylder de mest vellykkede danske renoveringer. Læs mere her.
|
|
|
|
|
|
|
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link
|
|
|
|