|
|
|
|
|
2. august
Fra midt august er kalenderen igen fuld af arrangementer og dermed også gensyn, videndeling og dialog med dit netværk.
Tag f.eks. med, når vi skal høre om udviklingsplan og borgerinddragelse på Frederiksberg Hospital, der fra 2027 skal omdannes til et helt nyt bykvarter. På en gåtur på hospitalsområdet ser vi syv ‘røntgenbilleder’, der i fremtidsbilleder viser hovedtrækkene i udviklingsplanen og hører, hvordan udviklingen er oplevet set fra kommunens, de deltagende rådgiveres og borgernes perspektiv.
Du kan også få morgenfriske input og faglig inspiration på vores kommende Byen vågner-arrangementer: I Ørestad besøger vi flerbruger-kontorejendommen HUBNORDIC med KLP Ejendomme og blive klogere på, hvordan vi bygger, indretter og udvikler arbejdssteder, hvor virksomheder og medarbejdere kan dele kontor- og servicefaciliteter. Eller du kan tage med, når vi besøger BARK Rådgivning til en samtale om potentialer når fortiden former fremtiden med fokus på, hvorfor vi fortsat skal blive bedre til at renovere vores bygningsmasse. Og så er der stjernearkitektur på programmet, når vi holder online talk om Vandkulturhuset på Papirøen med Kengo Kuma and Associates og Petersen Tegl.
I Månedens profil kan du blive klogere på dine nye netværkskolleger i EjendomDanmark, der er ejendomsbranchens samlende organisation for bl.a. ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom, og hvis arbejde er baseret på medlemstilbud og interessevaretagelse. Og høre ordene bag den strategi, der udstikker retningen for arbejdet med at understøtte ejendomsbranchen i omstillingen mod en mere grøn, bæredygtig og ansvarlig fremtid.
Og er du ikke blevet færdig med rejseaktivitet i sommerferien, så tag med på vores studietur til Oslo i september. På programmet er bl.a. det nye Regeringskvarter, der er et af de største norske byggeprojekter nogensinde, besøg til det nye Munch museum, Oslos prisvindende hovedbibliotek Deichman Bjørvika, Vandkunstens boligbyggeri i Bispavika, møde med Oslo Kommune med fokus på bæredygtig byudvikling og besøg hos Reiulf Ramstad Arkitekter.
Vi glæder os til se se jer igen!
Med venlig hilsen
Byens Netværk
|
|
EjendomDanmark er ejendomsbranchens samlende organisation, og vores medlemmer tæller blandt andet ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Vi er landsdækkende og repræsenterer både storby og provins. Med vores stærke netværk på den politiske scene sørger vi for, at branchens synspunkter bliver hørt – ikke mindst i ministerierne og på Christiansborg. Læs mere i Månedens profil.
|
|
|
|
Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!
|
|
|
|
Hvem har Stafetten?
Niels Fribo, Udviklingsdirektør i Danica Pension, Ejendomme, har fået overdraget Byens Stafet fra Freja Ejendomme med et spørgsmål omkring indfrielsen af de bæredygtigheds- og klimamål, Danica Ejendomme har sat for bl.a. biodiversitet og emissionsfrie byggepladser. Læs svaret i Byens Stafet - og se også til hvem og med hvilket nyt spørgsmål, medlemsstafetten er sendt videre.
|
|
|
|
Byens Podcast: Rebuilding for Hope
Byens Podcast besøgte Rebuilding Pavilion på UIA World Congress of Architects. Hør to podcasts med interviews med bl.a. Yasmeen Lari og en række andre internationale og danske profiler, der reflekterer over behovet for bæredygtig genopbygning. Lyt med her.
|
|
|
|
Husk at ALLE ansatte i en medlemsvirksomhed kan deltage i vores arrangementer
Er din virksomhed medlem af Byens Netværk, kan alle ansatte tilmelde sig vores arrangementer. Er du usikker på, om din virksomhed har et medlemskab, kan du se medlemsoversigten her.
|
|
|
|
BoligVækstedet – sunde boliger for mennesker og planet, 16. august - venteliste
Hvordan kan man bygge boliger med superlavt CO2-aftryk og indeklima i topklasse? Vi besøger BoligVærkstedet for at se og høre om en ny tilgang til at bygge boliger, der er sunde for både mennesker og planeten.
|
|
|
|
Udvikling og borgerinddragelse på Frederiksberg Hospital, 21. august
Borgerne har været en vigtig del af udviklingen af Frederiksberg Hospital, når hospitalsområdet skal udvikles til et nyt bykvarter. Hør om udviklingsplanen og hvordan processen er oplevet set fra kommunens, de deltagende rådgiveres og borgernes perspektiv.
|
|
|
|
Transformering af Den Røde By i Nordhavn, 29. august - venteliste
Tre gamle fabriksbygninger i Nordhavn er under transformering fra industri til blandet erhverv. Vi besøger Den Røde By og hører om projektet, der både skal forny og bevare stedets identitet. Og hvor der samtidig arbejdes med afprøvning af nye materialer.
|
|
|
|
Byen vågner: HUBNORDIC med KLP Ejendomme, 4. september
Hvordan bygger, indretter og udvikler vi arbejdssteder til flerbrugere? HUBNORDIC i Ørestad er skabt ud fra, at både virksomheder og medarbejdere kan virke og trives i fællesskab. Vi oplever det liv, som fylder kontorejendommen og hører om de visioner, strategier og forudsætninger for tilblivelsen.
|
|
|
|
Byen vågner: Når fortiden former fremtiden, 5. september
Vi besøger BARK Rådgivning for at blive klogere på de mange potentialer, der er, når vi renoverer vores eksisterende bygningsarv - med udgangspunkt i hvordan BARK arbejder strategisk med at kvalificere renoveringer, transformationer og udvikling af bl.a. kulturbyggerier, byer og landdistrikter.
|
|
|
|
Byen Vågner: Vandkulturhuset på Papirøen med Kengo Kuma and Associates og Petersen Tegl – online talk, 11. september
I nær fremtid kan vi bade i stjerne-arkitektur i Københavns Havn, når Vandkulturhuset står færdigt på Papirøen. Hør Kengo Kuma and Associates og Petersens Tegl i en online talk om visionerne for det spektakulære byggeri.
|
|
|
|
Karens Minde Aksen, 13. september
I Sydhavnen er et område ved Sjælør Boulevard og Karens Minde Kulturhus blevet klimatilpasset og byrumsforbedret i et samlet projekt. Vi besøger Karens Minde Aksen, der er udformet efter devisen: At lægge så meget til, og trække så lidt fra, som muligt.
|
|
|
|
Kunst og arkitektur på fremtidens metrostationer, 14. september
Besøg den underjordiske byggeplads til den kommende metrostation Mozarts Plads i Sydhavnen og hør, hvorfor metroen er verdenskendt for sin effektivitet og arkitektoniske linje – og hvorfor man fra start tænker kunsten ind i den underjordiske arkitektur.
|
|
|
|
Studietur til Oslo, 20.- 23. september 2023
Stå på toget i København og indstil dig på masser af netværk, faglig viden og ny inspiration, når vi sætter kursen mod Oslo. En storby, der er i rivende udvikling med storstilede byudviklingsprojekter og spændende ny arkitektur.
|
|
|
|
|
|
|
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link
|
|
|
|