Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


27. april



Branchen er klar - hvad stopper udviklingen?


Vi ser for øjeblikket en række innovative gennembrud og tiltag, der skal hjælpe byggebranchen på vej mod et grønnere byggeri. Alligevel er der stadig lang vej til, at vi for alvor kan rykke os som branche.

Prioritering og tempo i den grønne omstilling er afgørende, hvis vores fælles mission skal lykkes. På konferencen Byggebranchen ser grønt samler Byens Netværk og Byggesocietetet branchen for at dykke ned i, hvad der henholdsvis fremmer og spænder ben for den grønne omstilling.

Det kan du opleve:
Nedenfor har vi samlet en række highlights, der viser, hvad konferencen bl.a. sætter fokus på. Noa Redington, politisk kommentator og moderator, står klar til føre os igennem et omfattende to-dages program med plads til både indsigt, undren og tværfaglig dialog. Der vil selvfølgelig også være masser af netværksaktiviteter: blågrøn sommerbar, netværksmiddag, ejendomsløb og morgendyp i Øresund.

Blandt konferencens mange profiler er bl.a. Lone Feifer, direktør for bæredygtigt byggeri i VELUX Gruppen og skribent bag en ny Byens Klumme: "Snart mødes den danske byggebranche for at se grønt. Vi skal tale om løsninger, udveksle erfaringer og dele læringer, og så skal vi skynde på hinanden [...] Spørgsmålet er, om vi har brug for både design, decimaler og dogmer for at indfri byggeriets kæmpe potentiale for at nedbringe CO2 emissioner? Vi har nemlig travlt med at nå i mål." Læs hele klummen her og hør Lone Feifer m.fl. i konferencens paneldebat om benspænd for den grønne omstilling. 

Skal du med?
Konferencen finder sted den 1.-2. juni på Hotel Scandic CPH Strandpark i Kastrup.

Der er allerede over 85 tilmeldte. Tjek deltagerlisten og se, hvem du kan møde. Vi glæder os til at se endnu flere!

Tilmelder du dig senest den 30. april, opnår du early bird-prisen for april måned på 4.995 kr. ekskl. moms.

Læs mere og tilmeld dig her.

Med venlig hilsen
Byens Netværk 

 

Byggebranchen ser grønt - oplev blandt andet:

EUROPA I FORANDRING
Europa står midt i en historisk svær periode med krig, energikrise, inflation og klimaforandringer, som tilsammen skaber utryghed om fremtiden. Hvor er Europa på vej hen, og hvordan påvirker den nuværende situation den grønne omstilling? Vi indleder konferencen med et blik på de rammer, der sætter kursen for forandring.
Åbningstale ved Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa


BRANCHEN ER KLAR - HVAD STOPPER UDVIKLINGEN?
Trods stadig flere cases og open source-værktøjer er der endnu lang vej til, at vi for alvor kan rykke på den grønne dagsorden som samlet branche. Vi spørger en arkitekt, en ingeniør, en leverandør, en entreprenør og to bygherrer om de største benspænd.
Paneldebat med Lærke Hein, Lone Feifer, Eva Ravnborg, Mette Mogensen, Balder Johansen og Steffen Maagaard


BYGGERIETS DOUGHNUT
Med Byggeriets Doughnut får branchen en helt ny model til at arbejde med socialt, planetært og økonomisk bæredygtigt byggeri. Forud for værktøjets offentliggørelse får vi en sneak peek, der vil inddrage os i projektets metode til nye byggeprocesser og målværdier for absolut bæredygtighed.
Indlæg ved Kasper Guldager, partner og stifter, Home.Earth


ØKONOMI OG LOVGIVNING
Hvilke økonomiske og lovgivningsmæssige faktorer kan styrke - og måske ligefrem afgøre - tempoet i den grønne omstilling? Og hvordan bidrager hhv. finansielle incitamenter, risikoafdækning, lovgivning og krav til dokumentation til et grønnere byggeri? 
Paneldebat med Klaus Kristiansen, Sisse Norman Canguilhem, Luise Christensen og Solveig Rannje


HVOR HØJT KAN VI BYGGE I TRÆ?
Hvad kan man, og hvad kræver det at bygge med træ i højden? Vi hører om demonstrationsbyggeriet MiniCO2 Etagehus TRÆ, der er under opførelse i Fredericia, og om hvordan man sikrer og godkender, at de nye byggematerialer lever op til tidens brandkrav.
Breakout-session med Realdania By & Byg​, JAJA Architects og DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut


CO2-FANGST
Byggeriets CO2-aftryk skal reduceres, hvis klimaforandringerne skal bremses. Hvor langt er vi med teknologien til at fange og lagre CO2, og hvad er potentialet? Og hvordan arbejder man konkret med at indfange CO2 i forbindelse med produktionen af et af branchens mest uundværlige byggematerialer.
Breakout-session med DTU og Aalborg Portland


BORGMESTERSTÆVNE
Klimaforandringerne står i kø og udfordrer kommunerne til at tilpasse sig her og nu og ikke mindst i fremtiden. Hvordan løser kommunerne udfordringerne med havvand, grundvand og regnvand, og hvordan bidrager byggeriet til mere klimarobuste kommuner?
Borgmesterstævne styret af Anna Esbjørn fra CONCITO


Byens Klumme

Design, Decimaler og Dogmer – skal vi have alle med? 

Snart mødes den danske byggebranche for at se grønt. Vi skal tale om løsninger, udveksle erfaringer og dele læringer, og så skal vi skynde på hinanden. Vi har nemlig travlt med at nå i mål med at nedbringe CO2 emissionerne, især i vores sektor, hvor der typisk går år fra første tanke og streg til det færdige resultat. Konferencen Byggebranchen ser grønt er central for at skabe øget momentum, vi har nemlig rigtig, rigtig travlt! Spørgsmålet er om vi har brug for både design, decimaler og dogmer for at indfri byggeriets kæmpe potentiale for at nedbringe CO2 emissioner? Læs Byens Klumme af Lone Feifer, Direktør for bæredygtigt byggeri, VELUX


Månedens profil

Vi hedder TOGETHER, fordi vi helt bogstaveligt bringer mennesker sammen. Vi ved fra forskning indenfor helende arkitektur, at de sociale rum har en afgørende betydning for menneskers trivsel. Desværre er det ikke altid, at de indtænkes i arkitekturen, og undersøgelser viser, at stress og ensomhed stiger i befolkningen. For os er Adfærdsarkitektur en strategisk tilgang til arkitektur, hvor du bruger arkitekturen til at forbedre de relationer, der opstår mellem mennesker - og som både har indvirkning på vores trivsel og på vores pengepung. Det betyder, at fremtidens rum er sociale rum. Læs mere i Månedens profil.


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Torben Modvig, Group CEO i Nordstern, har fået overdraget Byens Stafet med et spørgsmål fra KAB omkring, hvordan Nordstern vil sætte aftryk som ny stor aktør på ejendomsmarkedet. Læs svaret her og se, hvem den næste modtager af stafetten er. 


Kommende arrangementer

Husk at ALLE ansatte i en medlemsvirksomhed kan deltage i vores arrangementer
Er din virksomhed medlem af Byens Netværk, kan alle ansatte tilmelde sig vores arrangementer. Er du usikker på, om din virksomhed har et medlemskab, kan du se medlemsoversigten her.


AARHUS: UNITY Aarhus, 27. april 
Vi besøger Aarhus’ højest beliggende boliger i det nye UNITY Aarhus, der byder på 28 etager med mikrolejligheder og panoramaudsigt. Vi ser det nye boligprojekt og bliver klogere på tendenserne for Micro Living.

 


Den åbne by - fremtidens retail med BRIQ​, 3. maj - få pladser
Hvordan vil fremtidens retail overleve i nye formater, og hvorfor skal retail fortsat medvirke strategisk til byudvikling? Vi besøger BRIQ i Carlsberg Byen, hvor BRIQ har været en aktiv part i kuratering og etablering af flere koncepter.


Drømmenes København med Holger Dahl, 9. maj
I bogen Drømmenes København viser Holger Dahl urealiserede arkitekturprojekter i et København, der kunne have været. Vi hører om baggrunden for bogen og går en tur i Indre By, hvor vi kommer forbi nogle af de steder, hvor byen kunne have set anderledes ud.   


Papirøen, 11. maj - venteliste
Papirøen i Københavns inderhavn er under tydelig transformation. Et helt nyt bykvarter rejser sig netop nu og vil i fremtiden rumme nye boliger, erhverv og rekreative områder. Vi besøger byggepladsen og bliver klogere på visioner og strategi for øens udvikling.


Byens Saloner: Verdens bedste by? Film & debat​, 15. maj
Har København overgået sig selv i succes? Se filmen Best in the World og mød instruktør Hans Chr. Post og et panel med Klaus Kastbjerg, Karsten R.S. Ifversen, Mette Mogensen, Nina Mathisen og Balder Johansen, der debatterer filmens kritiske blik på den bymæssige optur.


Fremtidens gårdhave - Tomsgårdsvej, 16. maj
I Københavns Kommune omdannes gamle gårdmiljøer til frodige gårdhaver, hvor formålet er at udvikle nye løsninger, der kan kombinere rekreative gårdrum med innovativ lokal regnvandshåndtering. Vi besøger projektet på Tomgårdsvej. 


Fremtidens gårdhave - Straussvej​, 23. maj
I Københavns Kommune omdannes gamle gårdmiljøer til frodige gårdhaver, hvor formålet er at udvikle nye løsninger, der kan kombinere rekreative gårdrum med innovativ lokal regnvandshåndtering. Vi besøger projektet på Straussvej. 


Generalforsamling i Byens Netværk, 25. maj
Vi holder generalforsamling hos Odds and Ends i Nordhavn. Efter den ordinære generalforsamling er der mulighed for at deltage i 'After Work' programmet på konferencen På Byens Vegne med samtalesalon, social dining og netværk. 


Byggebranchen ser grønt​, 1. & 2. juni 2023
Byens Netværk og Byggesocietetet samler branchen til to dage med fokus på den grønne omstilling. Vi dykker ned i udfordringer og barrierer, der spænder ben for en bæredygtig udvikling og ser på innovation og nye løsninger for klimalederskab i branchen.


Den bæredygtige livsform leves i storbyen - ikke på landet, 7. juni
Hør Peter Aalbæk og Simon Kjær Hansen i en samtale om, hvor og hvordan de oplever, at fremtidens bæredygtige livsform leves, gødes og trives. På landet eller i byen?


Borgerne med på udviklingen af Frederiksberg Hospital, 8. juni
Borgerne har været en vigtig del af udviklingen af Frederiksberg Hospital, når hospitalsområdet skal udvikles til et nyt bykvarter. Bliv klogere på processen for borgerinddragelse og inddragelsesmetoder, når vi mødes med Frederiksberg Kommune og rådgiverne fra Grandville.  

 


Next generation - nye boformer og nye materialer, 9. juni
Hvordan kan vi tænke fremtidens boligbyggeri, så vi ikke bruger flere ressourcer, end kloden kan bære? Og hvordan kan fremtidige krav til boformer og materialer åbne for nye boligkvaliteter? Tre pavilloner og vinderteams viser vejen frem.


1-dagstur til Folkemødet 2023, 16. juni - 2 pladser tilbage
Oplev Folkemødet med dit netværk, når vi tager på 1-dagstur til Bornholm og oplever nogle af Folkemødets mange debatter. Vi lægger også vejen forbi Green Solution House, der er et hotel opført med fokus på bæredygtighed.


Studietur til Oslo, 20.- 23. september 2023
Stå på toget i København og indstil dig på masser af netværk, faglig viden og ny inspiration, når vi sætter kursen mod Oslo. En storby, der er i rivende udvikling med storstilede byudviklingsprojekter og spændende ny arkitektur.


Nyheder fra andre

www.byens-netvaerk.dk

Nyheder opdateres løbende på www.byensnetvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.


www.byens-netvaerk.dk

På Byens Vegne. En oplevelseskonference om: Den Inkluderende By, 25. maj
København har en vision om at være en by for mennesker med socialt ansvar og høj livskvalitet. Men i hvilket omfang fremmer vores nuværende planlægning og arkitektur en inkluderende by? Hvordan bliver vi bedre til at skabe oplevelsesrige rum, der tager højde for menneskers forskellige behov? Et panel af aktører, der markerer sig inden for kultur, arkitektur og byudvikling, debatterer, hvordan kulturen kan bruges som katalysator til at skabe flere inkluderende og kreative byrum for alle. Læs mere her.


www.byens-netvaerk.dk

Kursusrække: BYGNINGSBEVARING - TEORI OG PRAKSIS
Center for Bygningsbevaring og Det Kongelige Akademi samarbejder igen om afvikling af en kursusrække i bygningsrestaurering. Kursusrækken byder i år på over 80 restaureringsfaglige indlæg fra dygtige fagfolk. Kursusrækken forløber over 16 kursusdage med start i Raadvad den 3. maj 2023. Læs mere her.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link