Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


30. juni 2022

Sommerferien står for døren, men glæd dig til nye arrangementer og masser af netværk i sensommeren.

Vi lægger ud med et besøg til Telehuset på Borups Allé 41, der har været et centralt knudepunkt for telekommunikation i Danmark gennem årtier. Nu er en del af bygningen blevet omdannet fra utidssvarende kontormiljøer og rene teknik-etager til nye aktivitetsbaserede arbejdspladser for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Vi har fået lov at kigge indenfor i de nye lokaler for at blive klogere på processen med at ombygge og indrette de nye arbejdspladser med fokus på genanvendelse af eksisterende inventar og møbler samt nye akustiske og kunstneriske løsninger.

Der er også genanvendelse på programmet, når vi tager på vidensvandring på Nordre Fælled i Ørestad Syd, hvor tre byggegrunde er transformeret til et midlertidigt naturprojekt. Her bliver vi klogere på, hvordan fremtidens cirkulære landskaber kan se ud, og hvordan vi kan genanvende materialer til at udvikle langtidsholdbare og bæredygtige landskabs- og byggeprojekter.

Du kan også tage turen til LilleSyd – bæredygtig bydel i Herfølge Vest, som vi besøger sammen med initiativtagerne Peter Aalbæk Jensen og Lise Palm. Den nye bydel skal baseres på bæredygtige principper og bestå af forskellige boligtyper og -størrelser til en bred og alsidig beboersammensætning, hvor alle bidrager til fællesskabet. Vi hører om opstarten på udvikling af den nye bydel og slutter af med at spise sammen i forsamlingshuset LilleSyd.

Og mens hele landet forbereder sig på gul folkefest ønsker vi alle en god Tour,
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

CEBRA har i mere end 20 år designet og transformeret uddannelsesinstitutioner, kulturmiljøer, boliger og erhvervsbyggerier. For nyligt har arkitektvirksomheden udgivet publikationen The WISE Journal, der er skabt med udgangspunkt i deres mangeårige erfaring med at undersøge det dynamiske samspil mellem mennesker, rum og adfærd - for at blive klogere på, hvordan vi mennesker direkte påvirkes af vores fysiske omgivelser. Læs mere i Måndens profil, hvor du også kan få et gratis eksemplar af publikationen.


Byens Klumme

Byggestop i den almene boligsektor – er der en løsning på vej nu? 

Boligudspillet fra 2021 skal etablere 22.000 almene boliger og tredoble nybyggeriet i den almene sektor. Men hvordan indfrier vi det mål i lyset af den aktuelle opbremsning i almene boligprojekter? Lovpakken fra 9. juni kan være (en del af) løsningen, men hvilke andre modeller er der at trække på - og er det nok? Og hvorfor er udfordringen overhovedet så vigtig? Byens Klumme er skrevet af Henrik Meden, advokat i Poul Schmith/Kammeradvokaten.


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Søren Smidt-Jensen, associeret partner i Smith Innovation. Læs bl.a. Sørens svar på, hvordan vi ruster byerne mod stigende havvand, og hvad der optager ham og Smith i arbejdet med byens og branchens udvikling. Læs med her.


Kommende arrangementer

Telehuset på Borups Allé​, 16. august
Hvordan indretter man utidssvarende kontormiljøer og rene teknik-etager til nye aktivitetsbaserede arbejdspladser? Vi besøger Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, der er flyttet ind i TDC's 'Telefonhus'.


Intromøde - velkommen i Byens Netværk​, 18. august
Er du nyt medlem i Byens Netværk eller overvejer du og din virksomhed at blive det? Så kom til intromøde, hvor du kan høre om netværkets mange muligheder og møde andre nye netværkskolleger i branchen.


Nordre Fælled i Ørestad Syd: Cirkulær naturpark, 23. august
På Nordre Fælled er tre byggegrunde transformeret til et midlertidigt naturprojekt. Vi tager på vidensvandring gennem landskabet for at blive klogere på, hvordan fremtidens cirkulære landskaber kan se ud, og hvordan vi kan genanvende materialer til at udvikle langtidsholdbare og bæredygtige landskabs- og byggeprojekter. 


Byen vågner: Lysets betydning for vores sundhed, 24. august
Bliv klogere på lysets betydning for vores indeklima og sundhed, når vi starter dagen med viden, principper og værktøjer til design af belysning i fremtidens byggerier i rammerne af Copenhagen Contemporary og udstillingen Light & Space. 


LilleSyd – bæredygtig bydel i Herfølge Vest, 28. september
Tag med, når vi besøger og hører om udvikling af en ny bydel i Herfølge Vest sammen med initiativtagerne Peter Aalbæk Jensen og Lise Palm. Den nye bydel skal baseres på bæredygtige principper og bestå af forskellige boligtyper og -størrelser til en bred og alsidig beboersammensætning, hvor alle bidrager til fællesskabet. Vi slutter af med at spise sammen i forsamlingshuset LilleSyd. 


Afholdte arrangementer

Kaktus Towers
 Fotoreportage


Byggeriets dilemmaer på Folkemødet - med Sara Bro
 Fotoreportage


www.byens-netvaerk.dk

Ordrupgaard med Snøhetta
 Fotoreportage


Byens Podcast

Byens Podcast: Med Byens Netværk på Folkemødet '22
Vær med på en lytter til årets Folkemøde, hvor Byens Netværk havde fyldt en bus med nye og garvede folkemødegængere. Vi sendte vores podcast-journalist Lasse Soll Sunde med på turen for at opleve Folkemødet set med byggeriets briller. Lyt med her.


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Vejen ud af alment byggestop?
Stigende priser på træ, tegl, energi, cement og transport udfordrer byggeriet – og det har særligt ramt realiseringen af nye almene boliger og får store konsekvenser. Byens Podcast følger i sporet på, hvad det betyder, at så mange boligprojekter er sat i stå, og hvad der politisk kan gøres ved det. Lyt med her.


Byens Podcast - lytter du til byen?
Med Byens Podcast kan du følge byens og branchens udvikling, når vi sætter fokus på temaer og tendenser, der optager byggebranchen her og nu. Podcasten tager temperaturen på samarbejdet mellem byggeriets parter og undersøger, hvad det er for en verden, vi bygger til. Find alle vores Byens Podcasts her.


Nyheder fra medlemmerne

Mød Danmarks nye arkitekter - Afgangsudstilling og rundvisning, 15. august
Er du interesseret i fremtidens nye talenter inden for dansk arkitektur, så har du muligheden for at få præsenteret udvalgte projekter fra de nye arkitekter på Det Kongelige Akademi, der inviterer til et eksklusivt arrangement i dette års afgangsudstilling. 


www.byens-netvaerk.dk

The WISE Journal - ny publikation fra CEBRA
Hvordan er samspillet mellem mennesker, rum og adfærd, og hvordan påvirkes vi af vores fysiske omgivelser? Den research er nu samlet i The WISE Journal, som belyser mulighederne for at anvende rum og bygninger til at understøtte menneskelig trivsel og egenskaber som innovation, trivsel, indlæring og produktivitet. Medlemmer af Byens Netværk kan få en gratis rabatkode til e-bogen. Læs mere her


www.byens-netvaerk.dk

Indstilling af projekter til Den Danske Lyspris 2022
Den Danske Lyspris sætter fokus på lys og mennesker ved at fremhæve spændende, veldesignede og veludførte lysprojekter i Danmark. Du kan være med til at indtille et lysprojekt til Den Danske Lyspris 2022. Indstillingsfristen er den 1. juli.


Nyheder fra andre

www.byens-netvaerk.dk

Verdensmålsudstillingen 2030 Now, åbner 11. juli
2030 NOW er en udstilling, der fortæller om FN’s 17 Verdensmål – mål for en verden, hvor alle skal kunne trives, men ikke på bekostning af planeten og fremtidige generationers muligheder. Udstillingen vil inspirere, overraske og ikke mindst engagere i vores fælles fremtid - formidlet gennem kunst, fotografi, grafik og ord. Udstillingen kan opleves i København, Aarhus, Sønderborg og Aalborg i løbet af 2022.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link