|
|
|
|
|
3. februar 2022
Så kan vi endelig løfte sløret for, hvor vi kommer til at holde vores Forårskur København 2022. Vi går de lyse tider og et spirende forår i møde, og hvad er mere oplagt end at bruge et af byens nye, grønne byrum til at fejre netværkets første forårskur.
Så vær med, når vi inviterer til forårskur på BaneGaarden den 1. april med grøn middag i en af de gamle renoverede trælader tilsat sprøde toner fra sangerinden Sys Bjerre samt sprudlende taler og ikke mindst samtaler. Tilmeldingsfristen er den 3. marts - men meget gerne før og bemærk, at der er begrænset antal pladser. Husk at alle ansatte i medlemsvirksomhederne kan deltage.
Der er også planlagt Forårskur i Aarhus den 6. maj, som bliver holdt på Restaurant Malt midt i den historiske Ceres By. Også her bliver det en aften fuld af netværk, fællesskab og musik, så er du ikke allerede tilmeldt, så tøv ikke.
Og mere Aarhus - for der er også to nye Aarhus-arrangementer i kalenderen.
I den kommende bydel Trælasten har man høje ambitioner for bæredygtighed. Det ses bl.a. ved en udbredt genanvendelse af områdets eksisterende bygningsmaterialer. På arrangementet skal vi høre om visionerne for den nye aarhusianske bydel, og hvordan processen med at recirkulere byggeaffald har været med til at skabe spændende og nytænkende løsninger hos arkitekterne. Kom med og hør om projektet, når PensionDanmark og CASA inviterer på besøg.
Også et andet centralt byområde i Aarhus er i disse år under forandring: Sydhavnskvarteret, der med sit miks af kunst, kultur, iværksætteri og erhverv tilstræber at sikre en socialt inkluderende profil, hvor der er plads til alle. På årets Building Green Aarhus zoomer vi ind på, hvordan man skaber Social sammenhængskraft i byerne - i et stærk paneldebat med blandt andre Aarhus Kommune, Sydhavnens Bylivskontor, Kilden & Hindby, Enggaard A/S samt Hus Forbi og Gadeliv.
I Månedens Profil kan du blive klogere på dine netværkskolleger i VITA Ingeniører, der fejrer 5 år med værdibaseret rådgivning. Læs hvordan VITA forpligter sig til at være Værdiskabende, Idérig, Troværdig og Ansvarlig, og om nogle af de projekter, der viser deres spidskompetencer i rådgivning, projektering og specialistområder inden for byggeriet.
Med venlig hilsen
Byens Netværk
|
|
Værdiskabende, Idérig, Troværdig og Ansvarlig. VITA er bygget på et sæt ufravigelige værdier, der definerer menneskene i virksomheden, samarbejdspartnere, kunder og alle relationer herimellem. VITA fejrer i år 5-års fødselsdag med værdibaseret rådgivning på interessante og inspirerende projekter, hvor vi har trukket på vores spidskompetencer i rådgivning, projektering og specialistområder inden for byggeri. Læs mere i Månedens Profil her.
|
|
|
|
Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os.
|
|
|
|
Hvorfor er debatten om MeToo og ligestilling vigtig for den bæredygtige omstilling?
Af Christina Schultz, Sekretariatsleder i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA). Læs med her.
|
|
|
|
Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!
|
|
|
|
Hvem har Stafetten?
Rasmus Rune Nielsen, partner i Andel. Læs bl.a. hans svar på, hvad der er forudsætningen for god borgerdialog og om Andels rolle med at facilitere tværfaglige udviklingsprocesser. Og se hvem stafetten er sendt videre til. Læs med her.
|
|
|
|
ONLINE: Copenhagen Light Festival, 9. februar
Når vintermørket falder på, kaster Copenhagen Light Festival lys på byen med midlertidige lysinstallationer og lysoplevelser i København. Få en online introduktion til værkerne og gå derefter på lysvandring i byen - sammen eller hver for sig.
|
|
|
|
ONLINE: ESG - hvad, hvorfor og hvordan?, 21. februar
Få et morgen-boost inspiration og faglige input, når vi bliver klogere på ESG og hvilken betydning det har som værktøj til ansvarlig og bæredygtig virksomhedsdrift - og for byggebranchen. Oplæg ved GK Danmark og Advokatfirmaet Poul Schmidt.
|
|
|
|
Værkstedsbesøg - upcycling i Nordhavn, 23. februar - venteliste
A:GAIN upcycler træ, plast, tekstiler, glas m.v. for at skabe løsninger, der er med til at løse vores resource(over)forbrug i branchen. Vi besøger A:GAIN og bliver klogere på, hvad upcycling er og kan gøre for byggeriets udvikling.
|
|
|
|
KAB fælleskabets nye kontorhus, 24. februar - få pladser
Vi besøger KAB-Huset på Enghavevej, hvor det gode fællesskab er gennemgående for den anmelderroste arkitektur. Sammen med Rolf Andersson, udviklingsdirektør i KAB, får inblik i husets tilblivelse samt sociale, økonomiske og bæredygtige profil.
|
|
|
|
Mipim Kickoff 2022, 25. februar
Byens Netværk, Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Industri og Byggesocietetet holder fælles kickoff for deltagere til den internationale bygge- og ejendomsmesse Mipim 2022.
|
|
|
|
Værkstedsbesøg - funktionskunst og læringsrum, 3. marts
Få indblik i de kreative processer, når vi møder Rune Fjord og Esben Horn, hvis samarbejdsprojekter favner fra udstilling og udsmykning til funktionskunst og læringsrum med fokus på helhedstænkning, kunstnerisk kant og materialer.
|
|
|
|
Mipim Seanics - living on Water, 15. marts
Et flydende modulært byggekoncept vil i år lægge til kaj ved den sydfranske riviera i Cannes. Konceptet er dansk, og vi tager med til verdenspremiere på SEANICS, der i samarbejde med VELUX inviterer på eksklusivt besøg i det flydende element.
|
|
|
|
Mipim Kaffe-Rendez-Vous i Cannes, 16. marts
Intet Mipim uden Byens Netværks efterhånden legendariske Kaffe-Rendez-Vous. Vi inviterer nuværende og kommende medlemsvirksomheder til morgenkaffe og croissanter.
|
|
|
|
Fælles Mipim Event: Global Danish Solutions, 16. marts
Hvordan ser den grønne omstilling ud fra et dansk perspektiv – og hvor langt er byggebranchen med at udvikle viden og løsninger, der kan gøre en forskel på globalt plan? Vi sætter fokus på danske løsninger og forretningsmodeller i Palais des Festivals.
|
|
|
|
Mipim Rundtur i Palais des Festivals, 16. marts
Er du ny på Mipim og/eller vil du gerne med på en inspirations- og netværkstur rundt til de nordiske stande i Palais des Festivals og blive klogere på bygge- og ejendomsbranchen i vores nobolande?
|
|
|
|
Mipim Sunset Lounge, 16. marts
Vær med, når Byens Netværk og Byggesocietetet samler branchen til et par hyggelige netværkstimer i havnen tæt på Palais des Festivals og byder på en sundowner i den sydfranske solnedgang.
|
|
|
|
Mipim Maëma Plage: Byudvikling med merværdi, 17. marts
Hvordan skaber vi bæredygtig merværdi i byudviklingen? Og hvilke greb kan byggeriet trække på, så vores byer bliver sunde, resiliente og klimasikre? Vi tager fat om de centrale emner med den samlede danske branche på Mipim.
|
|
|
|
Bikubenfonden - nyt community i byen, 23. marts
I nær fremtid får Bikubenfonden adresse på Thoravej 29 i Nordvest. Sammen med projektteamet besøger vi den rå industribygning og får et dybere indblik i projektet og de processer, der skal tegne tilblivelsen af Bikubenfondens nye hovedkontor og community.
|
|
|
|
Forårskur København 2022, 1. april
Vi går mod lysere tider og glæder os til at samle og spire hele branchen, når vi for første gang i vores historie inviterer til kur i foråret. Vores forårskur finder sted i et af byens nye grønne byrum, BaneGaarden, hvor der er både jordnært og højt til himlen.
|
|
|
|
Trælasten – Aarhus’ bæredygtige bydel, 20. april
Engang var området kendt for træ, byggematerialer og industri. Nu er trælastgrunden ved Daugbjergvej i Aarhus under omdannelse. Kom med og hør om udviklingsplanerne og de høje bæredygtige ambitioner for den nye bydel.
|
|
|
|
Studietur til Færøerne, 26.- 30. april 2022 - venteliste
Fantastiske vidder, storslået natur, levende byudvikling, stjernearkitektur, indretningsdesign og avanceret ingeniørkunst. Tag med på Byens Netværks studietur til det forjættede ørige Færøerne.
|
|
|
|
Forårskur Aarhus 2022, 6. maj
Vores nytårskur bliver til en forårskur! Tag med til den jyske hovedstad, hvor vi glæder os til at samle branchen til en sjov og festlig aften på Restaurant Malt midt i den historiske Ceres By.
|
|
|
|
Building Green Aarhus: Social sammenhængskraft i Sydhavnen, 15. juni
Byens Netværk går på scenen på Building Green i Aarhus med en debat om social bæredygtighed og sammenhængskraft - med særligt fokus på Sydhavnskvarteret i Aarhus.
|
|
|
|
LIFE Campus - Danmarks nye nationale læringscenter for børn og unge
Fotoreportage
|
|
|
|
Byens Podcast - lytter du til byen?
Med Byens Podcast kan du følge byens og branchens udvikling, når vi sætter fokus på temaer og tendenser, der optager byggebranchen her og nu. Podcasten tager temperaturen på samarbejdet mellem byggeriets parter og undersøger, hvad det er for en verden, vi bygger til. Find alle vores Byens Podcasts her
|
|
Nyheder fra andre netværk |
|
|
|
Prisoverrækkelse af Den Danske Lyspris 2021, 24. marts
Vær med, når vinderen af Den Danske Lyspris 2021 kåres ved et festligt arrangement den 24. marts 2022 i Kuglegården på Holmen i København. Fem spændende projekter kæmper om prisen, hver med deres unikke særpræg.
|
|
|
|
|
|
|
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link
|
|
|
|