Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


13. august 2020

Der var både faglige indspark og hyggeligt netværk på plakaten, da vi i går i høj sol og ditto humør holdt Byens Saloner og Netværksbar. Det var et glædeligt gensyn efter ferien, og selv om debattens tema var tiden "på den anden side" af coronakrisen, så er både vores hverdags- og arbejdsliv stadig påvirket af restriktioner og uforudsigeligheder skabt af corona-situationen. Som nogen siger: "Vi kører toget, mens vi lægger skinnerne".

I disse uger strammes der lidt mere op i Aarhus, og derfor må vi udsætte vores planlagte Byens Saloner i Aarhus. Vi følger naturligvis hele tiden udviklingen, så vi overholder alle gældende retningslinjer for forsvarlig forsamling, og vi opfordrer selvfølgelig også til, at I alle er opmærksomme på at holde god afstand, når vi er ude på arrangementer.    

Når det så er sagt, så har vi en stribe arrangementer i den kommende tid, og der er stor lyst blandt vores medlemmer til at deltage på dem.

Som tidligere annonceret har vi fået mulighed for at komme på byggepladsbesøg på toppen af Marmorkirken for at se og høre om restaureringen af kirkens kuppel-lanterne. Da vi kun må komme 20 personer, trækker vi lod blandt tilmeldingerne. For at være med i lodtrækningen skal du tilmelde dig senest den 20. august kl. 12.00. Derefter hører du fra os, om du har fået en plads.​

Du kan også komme med til URBAN13 & bydelsvandring ved Bispeengen. URBAN13 har omdannet tomrummet under den 6-sporede motortrafikvej Bispeengbuen til et midlertidigt byrum og kulturelt samlingspunkt. Vi hører nærmere om visionerne bag URBAN13 og tager på bydelsvandring i grænseområdet mellem Frederiksberg og Nørrebro. 

Med sommerferien følger også opstart af en ny sæson i flere af vores netværksgrupper. Lige nu har vi ledige pladser i vores helt nye kommunikationsgruppe Byen Kommunikerer samt i bæredygtighedsgruppen Bæredygtighed i Byen. Er du interesseret i at høre mere og deltage i en tværfaglig dialog med netværkskolleger fra andre virksomheder, så kontakt Katja på kbe@byensnetvaerk.dk.  

Venlig hilsen
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

FM Bygningsdrift er en rådgivende virksomhed med kontorer, projekter og opgaver i Danmark og Sverige, og som er specialiseret indenfor strategisk rådgivning, logistikstyring, arbejdsmiljø, bygge- og projektledelse samt projekteringsledelse og kommunikation. Læs mere her.


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os


Byens Klumme

Bare vi aldrig bliver helt de samme igen

Læs Byens Klumme af Birgitte Bundesen Svarre fra Gehl, der reflekterer over coronatiden og de ændringer, den er skabt i form af nye vaner og nye fællesskaber, hvor vi er sammen på nye måder i det offentlige rum - sammen og hver for sig.  


Byens Stafet

Hvem har Stafetten?
Byens Stafet er denne gang landet hos Rasmus Larsen, partner i EcoVillage. Læs hans svar til Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen om bæredygtig byudvikling og se, hvem han sender stafetten videre til. 


Kommende arrangementer

BaneGaarden, 13. august - venteliste
På DSBs tidligere baneterræn er projektet BaneGaarden i gang med at istandsætte de gamle, bevaringsværdige trælader og bevare den vilde natur. Tag med og se og hør om processen med at skabe et nyt grønt lokomotiv for Københavns nye bydel, Jernbanebyen. 


Generalforsamling i Byens Netværk 2020, 17. august 
Kom og gør din stemme gældende i byens bedste forening og nyd et gensyn med dine netværkskolleger. Byens Netværk holder generalforsamling i Fæstningens Materialgård og slutter dagen med en hyggelig sejltur i Københavns Havn. 


Samtalesalon i Aarhus: Hvordan skaber vi social sammenhængskraft i byerne?, 19. august - AFLYST (ny dato følger)
Kom med til samtalesalon i Aarhus om social bæredygtighed og sammenhængskraft - med særligt fokus på Sydhavnskvarteret, der undergår en kolossal udvikling.  


Teater: Time Travel Tours, 20. august - venteliste
Byens Netværk og Time Travel Tours inviterer på en tidsrejse til fremtidens København. Undervejs gør vi ophold på udvalgte steder i byen, hvor byrummet danner en levende baggrund for forestillingens leg med tidsrejsen som fiktion.


Hotelprojekt på Strandgade 7, 25. august - venteliste
Den ikoniske christianshavner, Strandgade 7, får nyt liv og transformeres fra kontor til hotel. Kom med på byggepladsbesøg og se den spektakulære renovering og ombygning af den velkendte bygning.


Det nye Frihedsmuseum, 25. august - venteliste
Kom ind og se det nye Frihedsmuseum i Churchillparken på en omvisning efter lukketid med introduktion af Nationalmuseets Bygnings- og Projektchef, der fortæller om museets historie og byggeprocessen bag det nye museum.


Byggepladsbesøg på toppen af Marmorkirken​, 2. september
Vi har fået mulighed for at invitere en lille skare af medlemmer med på byggepladsbesøg på toppen af København for at se restaureringen af Marmorkirkens kuppel-lanterne.


Musicon - Roskildes kreative bydel​, 3. september
Festivalhøjskole, rockmuseum, skaterpark, stjernearkitektur, musikalske gadenavne, containerbyggeri og rå industri. Kom med og oplev en kreativ bydel helt uden sidestykke.


Studielandsbyen 'Wooden Village'​​, 8. september
CPH Villages nye studielandsby på Vesterbro har fået tilnavnet 'Wooden Village', da studieboligerne opføres i træ. Vi ser den første færdigetablerede etape af byggeriet og hører om CHP Villages vision om at bygge og drive modulære studielandsbyer.  


Maltfabrikken - Folkets Fabrik, 10. september 
Tag med, når Byens Netværk besøger den 160 år gamle Maltfabrik i Ebeltoft, der er genopstået som byens nye kraftcenter for kunst, kultur og kreative erhverv. Der er mulighed for at hoppe på netværksbussen fra Aarhus.


URBAN13 & bydelsvandring ved Bispeengen, 14. september
Under Bispeengbuen finder man URBAN13, der er et midlertidigt byrum og kulturelt samlingspunkt. Vi hører nærmere om projektet og tager på bydelsvandring i grænseområdet mellem Frederiksberg og Nørrebro. 


IrmaByen & Kaffetårnet​, 15. september
Tag med på besøg i IrmaByen - Rødovres nye bykvarter - og se bl.a. det ikoniske Kaffetårn, der skal have nyt liv som samlingspunkt for bydelen. Vi hører om visionerne for både bydelen og Kaffetårnet.


Silver Arrow - nyt højhus på Islands Brygge, 22. september - få pladser
Et nyt boligtårn på Islands Brygge har taget sit navn efter dets karakteristiske pileform og sølvskinnende facade og er ifølge Politikens arkitekturanmelder ”det fineste højhusbyggeri i København i nyere tid”. 


BOOK1 Design Hostel i Aarhus​, 5. oktober
Det tidligere hovedbibliotek i hjertet af Aarhus åbner som hostel under navnet BOOK1 Design Hostel. Tag med når vi ser og hører om transformeringen fra ikonisk bibliotek til enestående design hostel.


Nyheder fra Byens Netværk

Byens Netværk anbefaler: Steder du skal se i sommeren 2020

I år skal rigtig mange af os holde ferie i Danmark. Vi gentager derfor en god tradition og kommer her med anbefalinger til steder, du skal besøge denne sommer.


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Leverer klimapartnerskabet varen? 
Hvis byggeriet skal nå klimamålet om en 70 procents reduktion af CO2 i 2030, skal der radikale metoder til. Byens Podcast dykker i denne udgave ned i klimapartnerskabets anbefalinger med nye aktuelle interviews.


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Fra coronakrise til grøn genstart #1-2
Hvordan booster vi økonomien og beskæftigelsen i byggeriet uden at skylle de grønne ambitioner ud med badevandet? Gennem interviews med branchens aktører ser vi på mulige veje til vækst i byggeriet, der kan gå hånd i hånd med bæredygtighed og klimamål.


www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Corona i byggebranchen​ #1-4
Podcastserie i fire afsnit om udfordringerne, men også muligheder og (nye) løsninger i byggebranchen fortalt gennem interviews med en lang række af branchens aktører.


Nyheder

www.byens-netvaerk.dk

Nyheder opdateres løbende på www.byensnetvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.


www.byens-netvaerk.dk

Arbejde til byens unge - du kan hjælpe!
FRAK har - som mange andre - mistet arbejde under coronakrisen. Arbejde som skulle have kommet en masse unge til glæde, så de kan komme godt ind i voksenlivet. Du kan hjælpe! Brug FRAK til småt forfaldent arbejde og vær en løftestang for vores unge. Læs mere her.


www.byens-netvaerk.dk

Københavns vinduer - en podwalk
I samarbejde med restaureringsarkitekt Søren Vadstrup har VILLUM Window Collection produceret en podwalk i tre dele, der dykker ned i fortællingerne bag vinduets design og dets betydning for bygningskulturen.


www.byens-netvaerk.dk

Wa(l)king Copenhagen - følg kunstnere på live-stream
Metropolis har inviteret100 kunstnere til at skabe 100 vandringer gennem København i løbet af 100 dage – som en dagbog fra en storby, hvor corona-krisen sætter dagsordenen og har ændret vores dagligdag radikalt. 


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link