Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


24. oktober 2019

Fjendtlig arkitektur - hvad er dog det? Det er ikke noget vores medlemmer beskæftiger sig med. Men måske kommer vi alligevel indimellem til at designe vores byer fjendtligt overfor de svageste i vores samfund uden at vide det - og helt sikkert uden at ville det. Vi tager i den mørkeste og koldeste måned på byvandring med Projekt Udenfor for at se byen med nye briller, og måske får vi rykket ved nogle af vores forestillinger om, hvor meget vi rummer hinanden. Og gæt engang: Der er lige plads til et par deltagere mere, så skynd dig hvis du vil med på byvanding om Dark design i byrummet i det mørke København.

Du kan også tage med, når vi besøger den nyetablerede Venligbolig Plus afdeling på Frederiksberg, før de første beboere flytter ind den 1. december. Her skal en studerende og en flygtning dele en kompakt og billig bolig og indgå i et forpligtende hverdagsfællesskab. Vi ser de nye deleboliger og hører mere om tankegangen bag Venligbolig Plus som socialt bæredygtig boligform og idé, der fremmer integration og fællesskab i byen. Læs mere og tilmeld dig her

Bæredygtige fællesskaber er også på agendaen på årets Building Green i København, der åbner dørene den 30. og 31. oktober. Flere af vores medlemmer er repræsenteret blandt de 130 talere og over 150 udstillere, så gør som os og læg vejen forbi og bliv klogere på, hvordan vi kommer i mål med at bygge bæredygtigt og med fælles handling kan medvirke til at løse fremtidens udfordringer. Hele programmet kan ses her, og der er gratis adgang ved tilmelding her

Som I ved har vi mange arrangementer på plakaten i løbet af året, og vi elsker at lave dem. Og heldigvis oplever vi også, at I tager dem til jer, så flere og flere af vores arrangementer bliver hurtigt udsolgte og kører med ventelister.

Vi oplever ofte lidt for mange afbud dagene forud et arrangement. Vi er helt med på, at der kan opstå sygdom og uforudsete ting på dagen, men de mange og meget sene afbud betyder, at det er svært for andre at træde til og overtage pladsen.

Så vores lille bøn til jer: Vær sød at melde afbud i god tid - og selvfølgelig helst slet ikke :-). For vores skyld, for vores værters skyld og ikke mindst for dem på ventelistens skyld - med andre ord for fællesskabets skyld.

Det var ordene for denne gang. I næste uge har du mulighed for at diskutere turisme i København sammen med os og en mangfoldig vifte af folk med meninger.


Med venlig hilsen
Byens Netværk

 

 

 

Månedens profil

LAMILUX tilbyder et bredt sortiment af ovenlysløsninger til dagslys, ventilation, adgang og sikkerhed, som kan anvendes inden for alle typer af byggeri hvor kvalitet prioriteres, hvad enten der er tale om nybyggeri eller renovering. 


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os


Byens Klumme

Aarhus har vokseværk – men hvordan bevarer vi byens kvaliteter, når byen vokser?

Aarhus er en by i rivende udvikling. Der bygges – og tænkes – både højt og stort, og mange af byens oprindelige bygninger og bykvarterer omdannes og bringes i disse år til nye funktioner. Læs Byens klumme af Stephen Willacy, Stadsarkitekt Aarhus.


Byens Stafet

Hvem har Stafetten?
Carsten Falk Hansen, direktør i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Læs blandt andet hans svar på, hvordan styrelsen er med til at fremme den grønne omstilling i byerne både ift. mobilitet og byggeriet gennem visonen ”Sikkert og grønt fremad”. 


Kommende arrangementer

København - din, min og turisternes by? 29. oktober
Sommeren igennem har den stigende turisme været et tema i medierne - for hvor mange turister kan byen rumme? Dét skal vi diskutere, når Byens Saloner igen kalder til debat - denne gang på nyåbnede Hotel Coco på Vesterbro.  


Det nye Rigshospital - Nordfløjen, 30. oktober - venteliste
Vi gentager succesen med endnu et byggepladsbesøg til den nye Nordfløj, der skal sikre et mere tidssvarende og rummeligt Rigshospital med pleje og behandling af højeste kvalitet. 


Kalvebod Fælled Skole​, 5. november - venteliste
Kom med på rundvisning på Kalvebod Fælled Skole, hvor bevægelse, idræt og naturen er indlejret i arkitekturen. 


Byvandring: Carlsberg - før og nu, 7. november - få pladser
Tag på en gåtur rundt på Carlsberg og hør om bygnings- og industrihistorie og moderne byudvikling. 


Dark Design i byrummet, 12. november - få pladser
​Se byen på en helt anden måde, end du er vant til, når vi tager på byvandring med projekt UDENFOR og ser eksempler på ‘Dark Design’, der forhindrer hjemløse i at tage ophold i byen.


Studietur til Marrakech, 9.-13. november 

Tag med til nordafrikas maleriske, mangfoldige metropol Marrakech. Sammen vil vi gå på opdagelse i den spændende arkitektur og bygningskunst, de velbevarede håndværkstraditioner og den buldrende aktuelle byudvikling.


Byens Saloner: På den anden side​, 19. november
Hvilke nye indsigter følger med, når man skifter job og flytter om ”på den anden side af bordet” i byggebranchen? Fire fremtrædende branchefolk åbner op for de erfaringer, jobskiftet og den nye synsvinkel på faget har givet dem.


Venligbolig Plus​, 21. november 
Se de nyopførte deleboliger mellem studerende og flygtninge på Frederiksberg og hør nærmere om tankerne bag Venligbolig Plus som boligform og idé til integration og fællesskab i byen.  


Det nye Frihedsmuseum​​, 28. november - venteliste
Kom ind og se Nationalmuseets nye færdigbyggede Frihedsmuseum i Churchillparken inden det for åbner offentligheden og mens udstillingsopbygningen pågår. 


Nytårskur 2020, 10. januar 
Intet nyt år uden vores traditionsrige nytårskur. Vær med når hele branchen mødes i festligt og socialt lag på det historiske Carlsberg, hvor vi åbner dørene til bryggerens private Glyptotek.


Afholdte arrangementer

Frederiksberg Allé 41, 1. oktober 
 Fotoreportage


Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk

Introduktionsfilm om Byens Netværk

Har du set vores lille film om Byens Netværk? Klik ind og se den brede vifte af arrangementer fra det seneste år – og hør hvad du kan få ud af at være med.


Nyheder

www.byens-netvaerk.dk

Nyheder opdateres løbende på www.byensnetvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.


www.byens-netvaerk.dk

Building Green København, 30. & 31. oktober

Building Green sætter fokus på det bæredygtige fællesskab den 30. & 31. oktober i København med udstillere, konferencer og talks med spændende aktører fra ind- og udland.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link