Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


25. april 2019
 

Hvad betyder det, når store dele af den offentlige og almene sektor udbyder deres projekter som partnerskabsaftaler, og hvordan påvirker det din virksomhed? Vær med, når den strategiske partnerskabsmodel får helikopterblikket. Byens Saloner har inviteret nogle af branchens nye partnerskaber indenfor til en snak om værdiskabelsen - og lader seniorforsker og brancheanalytiker Kim Haugbølle stille skarpt på muligheder og konsekvenser for branchen. Journalist og moderator Mikkel Frey Damsgaard fører os gennem debattens krydsfelter.

Du har nok set eller hørt om Skovtårnet ved Gisselfeld Kloster, som åbnede for nyligt. I slutningen af juni inviterer vi sammen med Næstved Flisecenter på tur til Camp Adventure og det nye Skovtårn, der er tegnet af EFFEKT. 
Tag med, når vi sætter kursen mod Sydsjælland og bestiger det spektakulære udsigtstårn, der med sine 45 meter når op over trætoppene og byder på en bjergtagende udsigt over den sydsjællandske natur. Der bliver også mulighed for at høre lidt nærmere om historien bag tårnet, tilblivelsen og de øvrige planer og visioner for Camp Adventure.   

Sidst men ikke mindst: Husk at du stadig kan nå at tilmelde dig vores intromøde den 30. april. Start dagen med morgenkaffe og croissanter sammen med dine nye netværkskolleger og bliv klogere på, hvad du og jeres virksomhed kan bruge Byens Netværk til. Har du allerede været med længe, så er du naturligvis også mere end velkommen til at benytte chancen for at komme forbi og hilse på. 

De bedste forårshilsner
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

3D-Vizual er specialiseret i 3D-visualiseringer til brug i byggeriet samt inden for indretning af hoteller, restauranter og butikker. Virksomheden udfører fotorealistiske billeder og animationer til bl.a projektsalg og andre projekter, hvor man ønsker billeder så virkelighedstro som muligt.


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Vi har ledige profiler fra juni 2019 og frem.


Byens Klumme

Væggene kan tale!

Kunst kan virke fremmed for de fleste. Men det behøver den ikke at være. Der ligger en oplagt samarbejdsmulighed lige for, som kan være til stor gavn for både kunsten og byggeriet. Læs Byens klumme, der denne gang er i hænderne på billedkunstner Thomas Pålsson.


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!


Hvem har Stafetten?
Marie Louise Madsen, direktør for Teknik, miljø og byudvikling i Ishøj Kommune. Læs hvad der optager hende for øjeblikket og få blandt andet svar på, hvad der er de største udfordringer og potentialer for Ishøj nu og i de kommende år.


Kommende arrangementer

Intromøde i Byens Netværk, 30. april formiddag

Er du nyt medlem i Byens Netværk, eller overvejer du at blive det? Så kom til intromøde, hvor du kan høre om netværkets mange muligheder og møde dine kolleger i branchen.


Oslo Plads / Østerport II, 30. april eftermiddag
Ved Østerport Station på Oslo Plads 2 er et nyt byggeri ved at blive opført. Projektet hedder Østerport II og er et moderne kontor- og flerbrugerhus. Tag med på besøg på projektet, som allerede nu deler vandene, og hør arkitektens fortælling om byggeriet.


www.byens-netvaerk.dk

Hotel Ottilia på Carlsberg, 1. maj - venteliste
Nogle af Carlsbergs mest ikoniske bygninger er forvandlet til designhotel med udsigtsrestaurant på taget. Kom med bag murene med de gyldne skjolde, hvor Carlsbergs gamle kornsiloer, maltlagre og maskiner i dag danner rammen om indretningen af Hotel Ottilia.


Byvandring om fredning, 9. maj - venteliste
Tag med arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen på byvandring i indre København, hvor vi ser og hører om frednings- og bygningshistorie gennem 100 år – og får et bud på, hvordan man kan frede i fremtiden.


Byens Saloner: Branchens nye partnerskaber​, 15. maj

Byens Saloner samler branchens nye partnerskaber: KAB TRUST, fsb HJEM og ByK TRUST i salonens sofahjørne. Hør sidste nyt om den nye samarbejdsform og vær med til at diskutere, hvad de nye partnerskaber betyder for branchen. 


Generalforsamling 2019 og netværksbar, 20. maj
Det er tid til årets generalforsamling i Byens Netværk. Kom og gør din stemme gældende i byens bedste forening - og benyt dig samtidig af muligheden for at møde de andre medlemmer i Byens Netværk, når vi efterfølgende holder hyggelig netværksbar.


Friplejecenter Attendo Lærkevej, 22. maj
Friplejeboligloven giver nye muligheder for udvikling af private plejeboliger. Vi ser et nyt og moderne friplejecenter, som åbner i Frederikssund i juni, og hører mere om perspektiverne for både bygherre, operatør og kommune. 


Hotel Villa Copenhagen, 27. maj - venteliste
Ombygningen af den tidligere Postgrund ved Hovedbanegården er i fuld gang – kom med ind og se forvandlingen fra Centralpostbygning til moderne førsteklasseshotel og en af Københavns nye attraktioner.


Folkemødet 2019, 14. juni

Oplev Folkemødet sammen med dit netværk, når vi igen i år tager på 1-dagstur til Bornholm for at besøge den årlige begivenhed, som fejrer dialogen om samfundets muligheder og udfordringer. Udover fællesspisning i BL's Dome, kan du i år glæde dig til når Byens Netværk for første gang er medarrangører af en Folkemøde-debat. 


Skovtårnet ved Gisselfeld, 26. juni
Tag med, når vi sætter kursen mod Sydsjælland og kommer helt til tops i Skovtårnet i Camp Adventure ved Gisselfeld Kloster. Det spektakulære udsigtstårn er tegnet af EFFEKT og byder på en imponerende udsigt over trætoppene og den sydsjællandske natur.


Studietur til Marrakech, 9.-13. november 

Tag med til nordafrikas maleriske, mangfoldige metropol Marrakech. Sammen vil vi gå på opdagelse i den spændende arkitektur og bygningskunst, de velbevarede håndværkstraditioner og den buldrende aktuelle byudvikling.


Afholdte arrangementer

Kunst i byrummet - cykeltur med Thomas Pålsson
 Fotoreportage

 


Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Året der gik i byggebranchen 2018
Byens Podcast er aktuel med den uomgængelige nytårsudsendelse: Året der gik i byggebranchen. Podcasten er optaget direkte på Byens Netværks Nytårskur den 4. januar i PLADEVÆRKSTEDET og lavet i samarbejde med Byggeriets Pressebureau. 


www.byens-netvaerk.dk

Introduktionsfilm om Byens Netværk

Har du set vores lille film om Byens Netværk? Klik ind og se den brede vifte af arrangementer fra det seneste år – og hør hvad du kan få ud af at være med.


Nyheder

www.byens-netvaerk.dk

Nyheder opdateres løbende på www.byensnetvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.


Konference: Den tidlige designfase – hvor bæredygtighed tabes eller vindes, 20. maj

Green Building Council Denmark holder forårskonference med fokus på den tidlige designfase i byggeriet. Hør blandt andre Københavns Kommunes nye stadsarkitekt Camilla van Deurs tale om bæredygtighed i den fortættede by.


www.byens-netvaerk.dk

Konference: Den inkluderende by? 26. september

Projekt UDENFOR inviterer til fagkonference for at undersøge konsekvenserne af urbaniseringen og præsentere nytænkning og initiativer indenfor forskning og praksis, der kan bidrage til mere bæredygtig og inkluderende udvikling af byer i Danmark.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link