Byens Netværk
Se i browser


 
   
 


22. november 2018

Byens Netværk er landet i Fæstningens Materialgård og i morgen holder vi housewarming. Vi glæder os til en festlig eftermiddag sammen med byens bedste netværk, og vi har fået imponerende mange tilmeldinger. Hvor er det dejligt, at så mange af jer har lyst til at indvie vores nye rammer i BLOXHUB sammen med os. Vi starter kl 16 i Fæstningens Materialgård, hvor vi sammen vil varme op i den hyggelige gårdhave og det tilstødende festlokale. Husk lidt varmt tøj og højt humør!

I mandags satte vi fokus på det storstilede fremtidsprojekt Lynetteholmen. 125 medlemmer deltog i debatsalonen i selskab med et stærkt panel af kyndige og passionerede byeksperter. Sammen blev vi klogere på København og de muligheder, der ligger i at udvide byen med en ø midt i Øresund. Politiken Byrum var også med. Hvis du har login til Byrum, kan du læse deres omtale af debatten her. Glæd dig også til reportage og podcast fra arrangementet i næste uge.

Skal du med på Mipim i 2019? Så tag med til vores Kick-off den 29. januar.

Reportagen fra årets studietur til Cape Town er endelig klar. Klik ind og se billederne og læs om nogle af de mange indtryk, vi tog med os hjem fra "The Mother City". I kan godt begynde at glæde jer til næste års studietur, som vi planlægger går til Marrakech.


Med venlig hilsen
Henriette, Mathilde, Lisbet og Shuki 
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

Triagonal er en rådgivende designvirksomhed med speciale i wayfinding. Triagonal arbejder som rådgivere og samarbejdspartnere på nationale og internationale byggeprojekter, som for eksempel lufthavne, hospitaler og offentlige rum.


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Vi har ledige profiler fra december 2018 og frem.


Byens Klumme

Alt er forbundet

Steen Hildebrandt, Ph.d., professor m.m. er aktuel med et nyt klummeindlæg om hvordan den danske byggebranche kan omstille sig, tage handling og udvise globalt lederskab i forhold til FN's Verdensmål. Læs klummen her


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!

Hvem har Stafetten?
Hans-Bo Hyldig, adm. direktør i FB Gruppen A/S, er seneste modtager af medlemsstafetten. Klik ind og læs bl.a. hvorfor Hans-Bo mener, at Fingerplanen fra 1947 stadig er relevant for Københavns udvikling og urbanisering den dag i dag.


Kommende arrangementer

Housewarming, 23. november 2018

Byens Netværk flytter til BLOXHUB i Fæstningens Materialgård - og dét skal fejres! Kom med til vores festlige Housewarming den 23. november, hvor vi fylder gårdhaven med musik, drinks, orange paraplyer og alle jer skønne mennesker i netværket.


Droner og digitalisering i byggebranchen, 28. november

Hvordan skal vi anvende droner i byggebranchen i fremtiden? Brug en eftermiddag på at blive klogere på digitalisering i byggeriet, når vi sammen med Teknologisk Institut og Ingeniørhøjskolen i Århus inviterer på en eftermiddagstur om mulighederne for droneteknologien i byggebranchen.


Big Art på Charlottenborg, 11. december - venteliste
Kunsthal Charlottenborg slog for nylig dørene op for BIG ART - en udstilling af samtidskunst i stor skala. Kunstværker af nogle af verdens mest anerkendte kunstnere som Ai Weiwei, Douglas Coupland, Jeppe Hein, Julie Edel Hardenberg, Superflex, Victor Ash m.fl kan opleves i 1:1 skala og vil tage de besøgende på en rejse gennem Bjarke Ingels’ arkitektur i hele verden. 


www.byens-netvaerk.dk

Nytårskur 2019, 4. januar
Traditionen tro indleder Byens Netværk det nye år med en festlig og social begivenhed – Nytårskuren! Kom med, når hele branchen mødes til fest på Refshaleøen. Denne gang har vi valgt Pladeværkstedet på Refshaleøen som ramme om årets fest. 


Mipim Kick-off 2019, 29. januar 
Mipim er den årlige internationale ejendomskonference i Cannes. Vi holder et kick-off for dig, der skal med til Mipim 2019 og dig, der er nysgerrig og måske overvejer at tage med næste gang.


Afholdte arrangementer

 

Vilhelm Lauritzen Terminalen i Københavns Lufthavn, 12. november
 Fotoreportage

 


Studietur til Cape Town, 2-10. oktober
 Fotoreportage i høj opløsning
 Fotoreportage i lav opløsning

 


Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast: Kan man certificere sig til smuk arkitektur?
Byens Podcast er aktuel med en ny udsendelse, hvor en spændende kreds af aktuelle gæster i studiet debatterer, hvad den nye DGNB Diamant-ordning, som er indført af Green Building Council, kan betyde for dansk byggeri.


www.byens-netvaerk.dk

Introduktionsfilm om Byens Netværk

Har du set vores lille film om Byens Netværk? Klik ind og se den brede vifte af arrangementer fra det seneste år – og hør hvad du kan få ud af at være med.


Nyheder

www.byens-netvaerk.dk
Nyheder opdateres løbende på www.byens-netvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.

Green Building Council afholder vinterkonference i Middelfart om Bæredygtigt byggeri, 12. december

Green Building Council afholder vinterkonference på Middelfart Rådhus under overskriften: "Bæredygtigt byggeri i et kommunalt perspektiv: Den cirkulære vej til FN’s Verdensmål".


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link