|
|
|
|
|
3. maj 2018
Skibet var ladet med hundrede nuværende og kommende medlemmer, da vores 'sejlende netværksbar' i går stævnede ud med kurs mod Sydhavnen. Tak for en forrygende tur!
Vi har nu en stribe spændende arrangementer klar til forårssæsonen:
- Metrobesøg. Den 14. maj har vi fået en unik mulighed for at komme på byggepladsbesøg på de kommende metrostationer ved Kongens Nytorv og Marmorkirken. Sikkerheden på metrobyggeriet betyder, at vi højst må være 15 personer på besøg ad gangen. Vi har heldigvis fået mulighed for at lave to besøg lige efter hinanden: Hold 1 kl.14.00 og Hold 2 kl.16.00. Holdene er slået op som to forskellige arrangementer. Da vi forudser, at pladserne hurtigt bliver afsat, er det ikke muligt at bytte hold.
- VDC på DTU. Den 15. maj inviterer vi til morgenkaffe på DTU, hvor du kan blive klogere på en af de væsentligste påvirkninger af branchen lige nu, nemlig digitaliseringen i det moderne byggeri. Få et eksklusivt kig ind i maskinrummet på DTU, og hør bygherre og samarbejdspartneres erfaringer med BIM og VDC, og hvordan den virtuelle platform understøtter byggeprojektet.
- Teater i BLOX. I juni kan du opleve teaterforestillingen »Flygt« – et drama om PH og Arne Jacobsens flugt til Sverige, som spiller i BLOX. Forestillingen sætter rammen om en historisk sejltur, der fandt sted under 2. Verdenskrig, hvor PH og Arne Jacobsen sammen flygtede fra besættelsesmagten. Undervejs tager de to arkitekter fat i en diskussion om livet under besættelsen og om, hvilket ansvar man har som menneske og formgivende kunstner.
- Festivalby. Skal du på Roskilde Festival i år? Så har du mulighed for at komme med på vores lille hyggelige netværksarrangement om festivalen som midlertidig by. I samarbejde med Roskilde Festival og Stenklint har vi fået mulighed for at lave et lille fagligt netværksarrangement på Roskilde Festivalen om midlertidig byplanlægning, bæredygtig festival-afvikling og håndteringen af tusindvis af frivillige.
Månedens profil i maj er Magasinet KBH. Så vidt vides findes der kun én by med et populærmagasin om sig selv – og dén hedder København. Magasinet KBH har i snart 13 år sat fokus på Københavns rivende byudvikling. Mød stifteren og hør ham fortælle om magasinets rolle i 2018 – og om hvordan vores by er et projekt, vi alle kan være med til at udforme. Man kan støtte Magasinet KBHs arbejde via sponsorater. Læs mere her.
Med venlig hilsen,
Henriette Sofie Larsen, Mathilde Schjerning og Lisbet Fibiger
Byens Netværk
|
|
Byens Netværk præsenterer denne måneds profil: Magasinet KBH. Magasinet KBH har i snart 13 år sat fokus på Københavns rivende byudvikling. Mød stifteren og hør ham fortælle om magasinets rolle i 2018 – og om hvordan vores by er et projekt, vi alle kan være med til at udforme.
|
|
|
|
Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Vi har ledige profiler fra juni 2018 og frem.
|
|
|
|
København skal stadig være for alle
Københavns Teknik- og Miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), er aktuel med et nyt klummeindlæg om nødvendigheden af sikre et mangfoldigt København i en tid, hvor byen vokser, og boligpriserne stiger.
|
|
|
|
Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!
|
|
|
|
Hvem har Stafetten?
Poul Schülein, seniorpartner i Arkitema Architects, har grebet stafetten og svarer på, hvilke udfordringer og muligheder han ser i udviklingen af Københavns industrielle bygningsmasse i transformationen til moderne anvendelse. Klik ind og læs hans svar.
|
|
|
|
Stationsbesøg i den nye metro - hold 1, 14. maj kl. 14.00
Kom med på byggepladsbesøg på de kommende metrostationer ved Kongens Nytorv og Marmorkirken og hør om tilblivelsen og indretningen både over og under jorden.
|
|
|
|
Stationsbesøg i den nye metro - hold 2, 14. maj kl. 16.00
Kom med på byggepladsbesøg på de kommende metrostationer ved Kongens Nytorv og Marmorkirken og hør om tilblivelsen og indretningen både over og under jorden.
|
|
|
|
Digitalisering i det moderne byggeri, 15. maj
Virtual Design and Construction - i daglig tale VDC - er et af de nye værktøjer i byggeriet. Kom og drik din morgenkaffe på DTU og hør, hvordan nye digitale standarder bruges aktivt på byggepladsen.
|
|
|
|
Byens Netværks generalforsamling 2018 og besøg i Nordhavn, 22. maj
Kom og gør din stemme gældende i byens bedste forening! Bagefter tager vi på rundtur i Nordhavn, hvor By & Havn guider og fortæller om den seneste udvikling i den spændende bydel.
|
|
|
|
Husbådssafari, 31. maj
Grib cyklen og tag med på husbådssafari i Københavns Havn. Vi besøger fire husbådsejere og hører om deres liv på båden. For hvad kræver tilværelsen som husbådsbygger og beboer egentlig?
|
|
|
|
Teaterforestilling i BLOX: »Flygt« – et drama om PH og Arne Jacobsen, 6. juni
Tag med Byens Netværk i teatret og oplev Det Flydende Teaters musikdramatiske forestilling om PH og Arne Jacobsens flugt til Sverige.
|
|
|
|
Folkemøde 2018 og Hammershus Besøgscenter, 15. juni
Oplev Folkemødet sammen med dit netværk, når vi tager på 1-dagstur til Bornholm. Vi fylder igen i år en bus og besøger den årlige begivenhed. Denne gang krydrer vi turen med et stop ved Hammershus Besøgscenter samt fællesspisning i BL's Dome.
|
|
|
|
Roskilde Festival som midlertidig by, 5. juli
Skal du på Roskilde Festival i år? Så har du mulighed for at komme med på vores lille hyggelige netværksarrangement om festivalen som midlertidig by.
|
|
|
|
Studietur til Cape Town, 2.-10. oktober - få pladser
Studieturen 2018 går til Cape Town, hvor Afrika og Vesten på godt og ondt er smeltet sammen til en helt unik kultur. Tag med og oplev byens store historie, imponerende skønhed og spændende udvikling.
|
|
Stort og småt fra Byens Netværk |
|
|
|
Byens Podcast: Om fusioner og opkøb i arkitektbranchen
Hør seneste udsendelse som sætter fokus på den bølge af fusioner og opkøb, der på det seneste har ramt arkitektbranchen.
|
|
|
|
Byens Podcast på MIPIM: Hvordan håndterer vi urbaniseringen?
Hør syv danske borgmestre og kommunale topfolks bud på, hvordan vi håndterer urbaniseringen og den hefitige vækst i byerne.
|
|
|
|
Introduktionsfilm om Byens Netværk
Har du set vores lille film om Byens Netværk? Klik ind og se den brede vifte af arrangementer fra det seneste år – og hør hvad du kan få ud af at være med.
|
|
|
|
Medlemsfordele i Byens Netværk
Har du set vores attraktive medlemsfordele? Som medlem af Byens Netværk kan du nu bl.a. få rabat i Illums Bolighus og på Louisiana m.fl. Klik på logoet til venstre og læs mere.
|
|
|
|
Nyheder opdateres løbende på www.byens-netvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.
|
|
|
|
Green Building Council afholder forårskonference 16. maj 2018
Green Building Council afholder forårskonference 16. maj 2018 i BLOX under overskriften: ”Danmark skal være bæredygtigere – perspektiver fra EU”.
|
|
|
|
|
|
|
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link
|
|
|
|