Byens Netværk
Se i browser


 
   
 

 

Studietur til Cape Town


2018 bliver året, hvor vi besøger Cape Town. Vi har netop åbnet for tilmelding og glæder os til at modtage jeres tilmeldinger. Studieturen finder sted 2.-10. oktober 2018 og vil byde på et væld af faglige og kulturelle oplevelser og ikke mindst masser af netværk. Der er meget længe til afrejse, og vi vil i den kommende tid sammensætte et spændende fagligt program. Du kan se, hvilke elementer turen kommer til at indeholde samt læse meget mere om turen her.

Vi skal senest den 28. februar vide, hvor mange der gerne vil med. Derfor skal vi have din tilmelding inden denne dato. 



Sydafrika er et land med store kontraster, hvor Afrika og Vesten på godt og ondt er smeltet sammen til en helt unik kultur. Cape Town er Sydafrikas næststørste by med cirka 3,7 millioner mennesker og ligger spektakulært flankeret af det majestætiske Taffelbjerg. Cape Town har en stor historie og er blevet kåret som verdens smukkeste storby af flere medier. Tag med os på studietur, hvor vi sammen dykker ned i Cape Towns historie, bliver klogere på byens udvikling og dens kontrastfyldte kultur.
 

Met vriendelike groete
Henriette Sofie Larsen, Mathilde Schjerning og Lisbet Fibiger
Byens Netværk

 

 

Månedens profil

byggeriets pressebureau har gennem snart 30 år specialiseret sig i at hjælpe små og mellemstore byggevirksomheder med at skabe synlighed og profil via medierne. I 2017 indgik de desuden i et spændende samarbejde med Byens Netværk om en serie af aktuelle podcasts om byens og byggebranchens udvikling.


Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Vi har ledige profiler fra februar 2018 og frem.


Byens Klumme

En fælles vej frem
Med tidens naturkatastrofer og sønderlemmende krige kan det ind imellem være vanskeligt at se, at vi er på vej mod en mere bæredygtig fremtid. Lene Hjorth, Afdelingsdirektør for Koncern CSR i Jyske Bank er aktuel med en ny klumme, hvor hun peger på FN's verdensmål som en mulig fælles vej frem.


Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!

Hvem har Stafetten?
Rolf Andersson, Byggedirektør i KAB, er seneste stafetholder. Læs Rolfs bidrag og få hans tanker omkring, hvor udviklingen i byggebranchen er på vej hen, og hvordan KAB kan være med til at understøtte udviklingen af samarbejdsformer, som sikrer en robust og langsigtet ramme, der fører til bedre kvalitet i byggeriet.”


Kommende arrangementer

www.byens-netvaerk.dk

Robotteknologi og klassisk håndværk - værkstedsbesøg hos Rubin Stuk & Søn, 18. januar
Tag med på værkstedsbesøg hos Rubin Stuk & Søn, der som den første virksomhed i Norden har erhvervet sig en syvakslet robot som også kan stenfræse.


VEGA rundvisning, 22. januar - venteliste
I kølvandet på vores nytårskur, som i år finder sted i netop VEGA, inviterer vi på rundvisning i Vesterbros smukke koncerthus. Kom bag facaden på Vilhelms Lauritzens VEGA og få et indblik i historien og arkitekturen i Folkets og Musikkens Hus. 


Byens Saloner: Har arkitektkonkurrencen en fremtid? 25. januar

Har arkitektkonkurrencen en fremtid eller er de mange ruller papir og blyantsstreger bare spild af tid og penge for alle involverede? Byens Netværk og Arkitektforeningen inviterer til debat om arkitektkonkurrencens potentiale og fremtid.


Mipim Kick-off 2018, 1. februar

Mipim er den årlige internationale ejendomskonference i Cannes. Vi holder et kick-off for dig, der skal med til Mipim 2018 og dig, der er nysgerrig og måske overvejer at tage med næste gang.


No stress i byggebranchen - morgenkaffemøde om MINDStrain, 7. februar
Alle taler om stress i disse år – også i byggebranchen. Tag med til No stress-morgenkaffemøde sammen med Stig Sølvhøj, som fortæller, hvordan metoden MINDStrain kan forebygge stress.


Mipim - Byens Saloner: Borgmesterstafet, 13. marts

Byens Saloner rykker til Cannes og spørger de nye og genvalgte danske borgmestre: ”Hvad er visionerne for din by? Kom med til Borgmesterstafet på Mipim 2018. 


Mipim Kaffe-Rendez-Vous 2018, 14. marts

Intet Mipim uden Byens Netværks efterhånden legendariske Kaffe-Rendez-Vous. Igen i år inviterer vi nuværende og kommende medlemsvirksomheder til vores populære morgenkaffe.


Mipim Netværkspicnic på Île Saint-Honorat 2018, 16. marts

Igen i år kan du tage med på netværkspicnic på den smukke ø, Île Saint-Honorat, og nyde et par timers idyllisk ro og uformel MIPIM-evaluering sammen med dit netværk.


Studietur til Cape Town, 2.-10. oktober

Studieturen 2018 går til Cape Town, hvor Afrika og Vesten på godt og ondt er smeltet sammen til en helt unik kultur. Tag med og oplev byens store historie, imponerende skønhed og spændende udvikling.


Afholdte arrangementer

 

Jul på Bellahøj – arrangement om Bellahøjhusenes historie og fremtid, 30. november
 Fotoreportage

 


Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk

Byens Podcast til nytårskur: Året der gik i byggebranchen
Byens Podcast var på pletten ved årets nytårskur i VEGA, hvor aktuelle gæster fra byggeriets værdikæde lod sig interviewe om det seneste års udvikling - med opsving, nye samarbejdsformer, grønne dagsordener, og hvad der ellers tegner branchen i disse år.


www.byens-netvaerk.dk

Introduktionsfilm om Byens Netværk

Har du set vores lille film om Byens Netværk? Klik ind og se den brede vifte af arrangementer fra det seneste år – og hør hvad du kan få ud af at være med.


www.byens-netvaerk.dk
Medlemsfordele i Byens Netværk
Har du set vores attraktive medlemsfordele? Som medlem af Byens Netværk kan du nu bl.a. få rabat i Illums Bolighus og på Louisiana m.fl. Klik på logoet til venstre og læs mere.

Nyheder

www.byens-netvaerk.dk
Nyheder opdateres løbende på www.byens-netvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.

Studietur til Girona med Arkitours, 19.-22. april 2018

Tag på studietur til Girona med Arkitours og kom tæt på vinderne af Pritzkerprisen 2017 tegnestuen RCR's projekter i Girona og Olot.


 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link