|
|
|
|
|
12. juli 2017
Sommeren er over os - selv om vejrguderne driller lidt her i Danmark - og mange af jer holder ferie nu.
Det er blevet til godt 30 faglige arrangementer før sommerferien med vidt forskelligt indhold lige fra et besøg i Axel Towers til totaltteater i en nedlagt industribygning i Sydhavnen. Og hver gang med stor tilslutning til arrangementerne. Tak for opbakningen. Det giver os ekstra energi til at udvikle endnu flere arrangementer sammen med jer og for jer.
Her i Byens Netværk skal vi også holde lidt ferie lige om lidt. Vi knokler på med at færdiggøre en række spændende arrangementer til sensommerens perlerække af arrangementer.
Du kan se listen over kommende arrangementer her og reservere datoen i din kalender allerede nu. Så snart vi er helt klar med programmerne, bliver de offentliggjort. En af perlerne er dog allerede klar til at modtage jeres tilmeldinger:
What did you learn in school today? Som en kæmpemosaik af solceller ligger Copenhagen International School ude i vandet og glimter som en lysende perle. Skolens facade består af 12.000 solcellepaneler og er et af verdens største solcelleanlæg integreret i et byggeri. Du kan allerede nu tilmelde dig vores besøg hos CIS i Nordhavn.
Se eller gense vores tips til fantastiske steder, du kan besøge denne sommer, hvor du kan opleve arkitektur, byrum og dansk kulturarv i særklasse.
Rigtig god sommer og på gensyn i august.
Henriette Sofie Larsen, Mathilde Schjerning og Lisbet Fibiger
Byens Netværk
|
|
Martin & Co. tilbyder bygherrerådgivning, byggeledelse og projektledelse med særligt fokus på ledelse af økonomi, tid og risici. Aktuelt er Martin & Co. involveret i en række projekter, som spænder fra speciallagre til den farmaceutiske industri over forskningslaboratorier til boliger.
|
|
|
|
Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Vi har ledige profiler fra november 2017 og frem.
|
|
|
|
Grænsefladen mellem Kunstakademiets arkitektuddannelse og FN’s verdensmål.
Kan et målrettet arbejde med FN´s 17 verdensmål være med til at styrke samarbejdet mellem arkitektfaget, uddannelsesverdenen og den virkelighed, vi alle er med til at forme? Læs det nye klummeindlæg skrevet af Arne Høi, Institutleder på KADK.
|
|
|
|
Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!
|
|
|
|
Hvem har Stafetten?
Karen Mosbech, administrerende direktør i Freja ejendomme A/S, har modtaget stafetten af Gitte Andersen, direktør i SIGNAL, med spørgsmålet: "Udover at Freja Ejendomme sørger for, at den danske stat får rigtig mange penge i kassen via Frejas ejendomsudvikling & salg, har du så nogle perspektiver på, hvad du tror bliver de vigtigste fokusområder for jer fremover? Og om nye konkurrenceparametre ser dagens lys?"
|
|
|
|
Kan arkitektur og design redde verden? 10. august
Ny udstilling på Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sætter fokus på FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling. Tag med, når kandidater og undervisere fortæller, hvordan nye tilgange i arkitekturen og hos designere kan være med til at sende vores verden i en mere bæredygtig retning.
|
|
|
|
Hafnia-Hallen, 16. august
I 2010 kollapsede Club Danmark Hallen i Valby. Efter en større ombygning er hallen, i dag kaldet Hafnia-Hallen, igen taget i brug. Kom med på rundvisning og hør Rambøll og Christensen & Co. Arkitekter fortælle om konstruktion og genopbygning.
|
|
|
|
The Silo II, 17. august - få pladser
Vi gentager besøget i The Silo - kom med indenfor i det unikke byggeri på Nordhavn, for at se ombygningen af den karakteristiske ”Hva Drikker MølR”-kornsilo.
|
|
|
|
Copenhagen International School, 23. august
Copenhagen International School i Nordhavn er bygget med bæredygtige elementer fra inderst til yderst. Vi besøger skolen og hører om tankerne bag byggeriet - herunder skolens unikke facade, som er beklædt med 12.000 solcellepaneler.
|
|
|
|
Elbphilharmonie, HafenCity, Hamburg, 25.-26 august - venteliste
Ministudietur til Hamborg, hvor vi ser på nye bydele under udvikling og selvfølgelig også besøger det nye koncerthus, Der Elbphilharmonie.
|
|
|
|
Studietur til Helsinki, 13.-16. september - venteliste
Årets studietur går til Helsinki, som byder på spændende byudvikling, nordisk arkitektur og lokal charme. Tag med til byen, som i år fejrer Finlands 100 års selvstændighed fra Rusland.
|
|
Stort og småt fra Byens Netværk |
|
|
|
Arrangementsudvalget anbefaler: 12 steder du skal se i sommerferien
Byens Netværks arrangementsudvalg har lavet en liste over 12 steder, du skal besøge denne sommer, hvis du vil opleve arkitektur, byrum og dansk kulturarv i særklasse.
|
|
|
|
Introduktionsfilm om Byens Netværk
Har du set vores lille film om Byens Netværk? Klik ind og se den brede vifte af arrangementer fra det seneste år – og hør hvad du kan få ud af at være med.
|
|
|
|
Medlemsfordele i Byens Netværk
Har du set vores attraktive medlemsfordele? Som medlem af Byens Netværk kan du nu bl.a. få rabat i Illums Bolighus og på Louisiana m.fl. Klik på logoet til venstre og læs mere.
|
|
|
|
Nyheder opdateres løbende på www.byens-netvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.
|
|
|
|
Sommertur til verdensarkitektur i Vestjylland, 30.-31. august
Tag med på sommertur til det Syd-Vestjydske, og besøg tre nye markante byggerier: Vadehavscentret, Kannikegården i Ribe og Det ny Tirpitz. Turen arrangeres af arkitekt maa Paul Børling, Børling rådgivning og formidling aps i samarbejde med Straatagets Kontor og Arkitektforeningen.
|
|
|
|
|
|
|
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link
|
|
|
|