Byens Netværk
Se i browser


 
   
 

12. maj 2016
 


Byens Netværk er medlemmernes forening, og generalforsamlingen er øverste myndighed. Kom og vær med den 23. maj, hvor du samtidig får mulighed for at se Copenhagen Plant Science Center. Vi har bestilt netværkskage og håber, at mange af jer har lyst til at være med. 

Det overordnede tema i Byens Netværk er i år Grænseflader. Grænsefladerne mellem det nye og det gamle, det pæne og det grimme, mainstream og subkultur. Kom med når vi på en byvandring med Gadens Stemmer skal se nærmere på Vesterbro – ikke på den præsentable og polerede side men på den skyggeside, som også findes i vores allesammens by.

Altaner er ”det nye sort” i København. Langt flere familier end før bliver i byen og søger uderum, hvorfor altaner er et must for mange købere. De ældre bliver også boende i byen, og derfor er der også efterspørgsel på elevatorer, og nu er det faktisk muligt at indbygge en elevator i en helt almindelig beboelsesopgang. Der er med andre ord dømt altanarrangement den 24. maj, og der er plads til flere af jer.

Kom med på netværkstur til Troldhede under overskriften "Bæredygtigheden folder sig ud". Sidste chance for tilmelding er den 14. maj. 

Traditionen tro afholder vi en sommernetværksbar, og denne gang bliver det en sejlende en af slagsen. Vi stævner ud fra kajen ved Byens Netværk i Strandgade, og sammen med Rita Justesen fra By & Havn sejler vi til Nordhavnen for at se på byens udvikling fra vandsiden. Vi glæder os til at se jer.

Som I kan se, har vi en perlerække af arrangementer, og flere er på vej. Et af dem bliver et besøg i Carlsbergs nye forskerboliger. Det bliver 
den 8. juni. Vi lægger arrangementet på hjemmesiden i næste uge.

Vil din virksomhed være næste måneds profil, har vi ledige profiler fra juni og frem. Du kan læse mere om betingelserne her. Kontakt os gerne, hvis du vil reservere en måned.
 
Siden sidst kan vi byde velkommen til arkitektfirmaet Mangor & Nagel. Vi glæder os til at se jer på kommende arrangementer.


Med venlig hilsen
Henriette Sofie Larsen, Louise Skafte og Lisbet Fibiger
Byens Netværk


Månedens profil

Ticket2Travel Business er udviklet ud fra et ønske om at lave en løsning, som kombinerer internettets handlefrihed, muligheder og overskuelighed med dansk support og hurtig adgang til data om virksomhedens rejseaktivitet.

Bliv månedens profil

Hver måned profilerer vi en af vores medlemsvirksomheder på websitet. I kan fortælle historien om jeres virksomhed eller spændende projekter til branchekolleger. Har du og din virksomhed lyst til at være månedens profil – så kontakt os. Lige nu har vi ledige profiler fra juni 2016 og frem.


Byens Klumme

Hvor sættes grænsen?
Carsten Lang-Jensen, Advokat og Partner i Pind & Partnere, sætter i Byens Klumme fokus på en af de grænseflader, vi som branche bør give særlig opmærksomhed - nemlig den der mere eller mindre tydeligt lader sig optegne mellem jura, bygherrerådgiveren og den projekterende rådgivers ansvar. 

Byens Stafet

Byens Stafet er medlemmernes stafet. Her kan du blive klogere på, hvem der også er med i dit netværk, og hvad de interesserer sig for i byen her og nu. Stafetten gives løbende videre til en person i netværket udvalgt af stafetholderen. Måske bliver du den næste!

Hvem har Stafetten?
Rita Justesen, Chef for Planlægning & Arkitektur i By & Havn, er aktuel stafetholder. Pia Nielsen, Direktør i Boligselskabet fsb, overdrog stafetten til Rita Justesen med spørgsmålet: Hvad er det vigtigste projekt i udviklingen af Københavns Havn i de kommende år?

Kommende arrangementer

Generalforsamling og besøg på Copenhagen Plant Science Centre, 23. maj
Generalforsamlingen bliver i år afholdt på Københavns Universitet. Det giver os en unik mulighed for også at se 1. etape af den nye udbygning med faciliteter for SCIENCE - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet til undervisning og forskning inden for avanceret plantevidenskab.

Din, min, vores og byens altaner, 24. maj 
Langt flere bliver boende i byen, derfor er altaner blevet et must. De ældre bliver også boende, og derfor er der også søgning efter elevatorer, som det nu er muligt at indbygge i en helt alm. opgang.

Bæredygtigheden folder sig ud, 1. juni 
Vi tager på tur til Jylland, hvor Troldtekt A/S inviterer på et unikt besøg på fabrikken samt oplæg om arbejdet med CSR og C2C. Vi får også lejlighed møde det nordjyske erhvervsnetværk Sustainovation.

Det ny Experimentarium, 2. juni
Byens Netværk besøger det ny Experimentarium i Hellerup. Nyd de flotte trapper, inspireret af DNA-strukturer og matematik, de store ubeboede rum og den nye spændende facade.

www.byens-netvaerk.dk
Byvandring fra bagsiden af København, 9. juni 
Det overordnede tema i Byens Netværk er i år Grænseflader. Grænsefladerne mellem det nye og det gamle, det pæne og det grimme, mainstream og subkultur. Kom med når vi på en byvandring med Gadens Stemmer skal se nærmere på Vesterbro – ikke på den præsentable og polerede side men på den skyggeside, som også findes i vores allesammens by.
 

Netværksbaren stævner ud, 19. august
Kom og byd dit netværk velkommen tilbage fra sommerferie. Byens Netværk inviterer igen til uformel netværksbar uden anden dagsorden, end at vi skal netværke og lære hinanden endnu bedre at kende – denne gang i en båd på tur i havnen.

Studietur til Tokyo, 1. okt. - 8. okt. - Venteliste
Årets studietur går til Tokyo i Japan med fokus på bl.a. grænseflader. Tokyo er en tempofyldt og sprudlende metropol - en fremmedartet og spændende by, hvor kultur og tradition møder storbypuls og science-fiction-agtig teknologi og arkitektur. På turen skal vi bl.a. se nærmere på byens udvikling på godt og ondt.



Afholdte arrangementer

Verdens bedste børneby, 26. april

 Fotoreportage 

Ska' du med i sauna, 20. april

 Fotoreportage

KU.BE - Nyt kultur- & Bevægelseshus,  6. april

 Fotoreportage

Stort og småt fra Byens Netværk

www.byens-netvaerk.dk
Medlemsfordele i Byens Netværk
Har du set vores attraktive medlemsfordele? Som medlem af Byens Netværk kan du nu bl.a. få rabat i Illums Bolighus og på Louisiana m.fl. Klik på logoet til venstre og læs mere.

Nyheder

www.byens-netvaerk.dk
Nyheder opdateres løbende på www.byens-netvaerk.dk. Husk du er velkommen til at sende os opslag om arrangementer, events osv., som er relevante for dine netværkskolleger.

www.byens-netvaerk.dk

Green Building Council Denmark konference, 24. maj
Green Building Council Denmark inviterer til konference om, hvordan fremtidens (arkitekt-)konkurrence og udbud kan se ud, hvis bæredygtigheden ikke skal gå tabt mellem vision og virkelighed.
 

www.byens-netvaerk.dk Copenhagen Architecture Festival (CAFx) Summer School, 9. - 19. august
Through interdisciplinary master class studios the CAFx SUMMER SCHOOL explores relationships of architecture and film during eleven days in August 2016.

 
 
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via Byens Netværks hjemmeside. Du kan til enhver tid afmelde dig igen, via dette link